Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
KRISTIANIA J5Y.
Motiver fra gamle lofter og stuer anvendte Hohn Munthe
(1848—98) ved anlægget af Turisthotellet paa Holmenkollen
(brændt 1895), Frognersæteren og St. Hanshaugens restaurant.
Blandt den moderne senarkitektur er flere kirkeanlæg, som
Johanneskirken i Kristiania af G. Bull og Uranienborg kirke af
Balfh. Lange.
Et nyt kuld norskfodte arkitekter søgte sin uddannelse i
Tyskland, og de efterlignede den seneste tyske renaissance.
Kunsten i det 19de aarhundrede viste en jevn nedgang i
det samlede smagsniveau.
Den livlige byggevirksomhed i 1890-aarene aabnede et felt
for den norske arkitektur. Der er imidlertid kun faa af disse
anlæg, der virkelig kan tillægges prædikatet monumentalt.
Hid hører navnlig det bygningskompleks, der optager Victoria
terrasse og har afløst de gamle Røverstater» paa Ruseløkbakken
(som nævnt af Thrap-Meyer), et anlæg, som tager sig godt ud, enten
man ser det fra Drammensveien eller paa stor afstand fra fjorden.
Af Adolf Schirmer er Skulpturmuseets midtparti opført.
Frimurerlogen i Kristiania af H. Nissen er et vakkert anlæg, men
med en noget defekt bagside. Kristiania sparebank er og bygget
af arkitekt Nissen. Nationaltheatret, bygget af Henrik Bull, er
en monumental bygning i modsætning til de stilløse og formløse
kaserner, som reiste sig ved det 19de aarhundredes slutning.
Den livlige ombygning har i gate efter gate revet ned
bygningerne i det gamle Kristiania, saa der er nu ikke mange igjen
af dem.
Kristianias bebyggelse og regulering har helt ned til vore
dage stængt sig ude fra sjøen. I selve byen og forstæderne var
tomterne langs Bjorviken optaget af sjoboder og trælastoplag, i
Piperviken laa en række udhuse ud mod vandet, og i byens
nærhed udover mod Frognerkilen laa strandlinjen ofte ode og
ubebygget.
Naar man for en del aar siden skulde bygge, henvendte
man sig til en bygmester, som opførte huset uden at tænke paa
andet end at faa reist en bolig paa tomten. Husets ydre var
ligegyldigt. Om det stod harmonisk til gatens øvrige huse, tænkte
man ikke paa. Heller ikke blev der taget synderligt hensyn til
terræn, undergrundens beskaffenhed eller de naturlige omgivelser.
Man har i de senere aar søgt at gjøre Kristiania til en
vakrere by. 1 1912 blev en stor reguleringsplan vedtaget, og
siden er der anvendt betydelige midler til regulering. Der er
bevilget til ekspropriation af hjornet mellem Storthingsgaten og
Drammensveien, boder ved Jernbanetorvet og sjoboder ved
Raad-husgaten er revet. Palæhaven sat istand, Kirkeveien er oparbeidet
til en vakker avenu, strandpromenaden langs Frognerkilen er be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
