- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
64

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

64

KRISTIANIA J5Y.

Den regel, hvorefter nummerne paa husene anbringes, skalde
være den, at i alle gater, som gaar fra centrum, skal nummerne
gaa fra centrum og udover. Gater, som gaar fra sjøen, skal
have de laveste nummere nærmest sjøen.

Men der er undtagelser, idet nummerne i nogle gater gaar
mod nord og i andre mod syd, som f. eks. i Trondhjemsveien
og i Thv. Meyers gate. Dette er en overlevering fra gamle
dage, som bj-en vel neppe kan paatage sig at forandre.

De lige og de ulige tal skal findes paa hver sin side af
gatan og stige i samme retning.

Men der er undtagelser. I Conradis gate paa Rodelokken
gaar saaledes nummerne en vei paa høire side af gaten og den
modsatte vei paa venstre. ,

Geologi.

Den største del af Kristiania ligger forholdsvis lavt, men i
nogen afstand fra byen høiner landet sig i aaser og koller, som
er vel kjendt af byens indvaanere.

Dette høiere land bestaar af en række faste og
modstandsdygtige bergarter, medens der er forholdsvis letsmuldrende
bergarter i det lavere land. Dette lavere laud i Kristiania og omegn
bestaar af lerskifere (skalberg), kalkstene og alunskifere, som paa
mange steder er dækket af ler og sand.

De faste modstandsdygtige bergarter er gneis og nærstaaende
bergarter i Ekeberg og Ryenbergene, hvor Ryentiarden ligger
205 m. o. h. Nordligere følger granit eller syenit i Tonsenaasen,
Grefsenaasm, 364 m. høi, og i mange andre nordligere liggende aaser.

Vestligere igjen er atter granit i Vettakollen, 418 m. o h.,
Yoksenaasen med mange nordligere liggende aaser som Try
vands-høiden, 529 m. o. h., og Skjennungsaasen.

Endelig følger længere vestlig en række porfyraaser som
Kolsaas, 380 ni., og Skaugumsaasen, 358 m. o. h. Disse
porfyraaser er let kjendelige, da de har flad ryg med steile styrtninger.

I egne, hvor der optræder forskjellige bergarter, er det ofte
saa, at de faste og modstandsdygtige bergarter danner høiere
land end de mindre modstandsdygtige. Landets form omkring
Kristiania og det hele sceneri er betinget af det, som her er sagt,
idet de faste bergarter optræder i høiden som en halvkrans, hvor
ved der fremkommer et landskab, der er sammenlignet med et
amfiteater eller en halv skaal. Denne bygning af landet med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free