Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI. 77
bergarter af forskjellig modstandsevne bestemmer ogsaa fordelingen
af dyrket land og skog.
Det sterkt bebyggede og dyrkede land omkring Kristiania
afløses i hoiden meget hurtig af skogland. Drager man grændsen
mellem det, som er ager og eng, og det som er skog i Kristianias
omegn, saa vil denne grændse i store træk falde sammen med
grændsen mellem skiferlandet og det, som ovenfor er kaldt de
modstandsdygtige bergarter. Dette er meget ioinefaldende;
saasnart man f. eks. paa Hol men kolbanen ovenfor Slemdal kommer
fra skiferlandet op i granit, horer det dyrkede land op med
skiferen, og hvor graniten begynder, begynder skogen. Grunden
hertil er atter bergarternes beskaffenhed, idet skiferlandet med
ler og sand giver let dyrkbart jordsmon, medens de faste
bergarter kun vanskelig smuldrer og derfor bevares som skogland.
Det er disse faste bergarter i byens nærhed, som skaffer byen
•den herlighed, at man i ringe afstand træffer et vidtstrakt
fjeld-og skogland, hvor byens indvaanere i de senere aar tumler sig
sommer som vinter.
I selve byen er det de let smuldrende skifere samt sand og
ler, som danner undergrunden. Her er undergrundens indflydelse
mærkbar paa en mindre heldig maade; skiferen eller skalberget
giver fast undergrund, hvad ler ikke gjør, og grændserne mellem
skifer og ler er i Kristiania mange og lange. Talrige huse er
bygget si ig, at en del af huset staar paa fjeld og en anden del
paa ler, og saa synker den del af bygningen, som staar paa ler,
hvis der ikke er tilstrækkelig pælet eller fundamenteret, hvoraf
følgen er, at huset sprækker.
J. K. Thune skriver, at han «aldrig har været i nogen by,
som tilnærmelsesvis udviser saadanne sprukne, skakke og skjæve
bygninger som vor i geologisk henseende saa interessante by.
Hvor silur (lerskifer) og ler støder, sammen, findes praktisk talt
ikke en eneste bygning, som ikke viser større eller mindre skadede
partier».
Det kan hænde, at bygninger sprækker, før de er færdige;
«t eksempel er det i 1866 opførte kemiske laboratorium, der nu
i virkeligheden kun bestaar af brudstykker.
For geologien har Kristiania omegn været en klassisk egn.
Den var tidlig besøgt af udenlandske geologer; af norske
geologer er egnen særlig studeret af B. M. Keilhau, professor fra
1826—58, og af Th. Kjerulf, professor fra 1858—88 og senere
af TI’. C. Brøgger.
I den første del af det 19de aarhundrede reiste i Kristiania
omegn flere bekjendte udenlandske geologer saaledes tyskerne
Leopold v. Buch og C. F. Naumann og englænderne Ly ell og Murchison
Leopold v. Buch, som reiste i Norge i 1806—08, udtaler, at geo-
5 — Kristiania by. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
