Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
67
lag. Efter forsteningerne er lagrækken delt i 8 etager og disse igjen
i underafdelinger, hver med sine forsteninger. Der er hundredevis
af uddøde dyrearter. Foruden disse ældgamle forsteninger er der i
leret i byens undergrund talrige yngre fossiler af sjødyr som
østers og blaaskjæl, som endnu ikke er nddøde, men som ved
havets stigning er kommet over havets niveau. Disse er sikkert
mange millioner aar yngre end forsteningerne i de gamle lag.
Disse yngre fossiler giver antydninger om de klimatiske
forandringer, som landet har undergaaet siden istiden.
I)et faste fjeld. Jordens ældste formation eller lagene fra
jordens urtid kaldes grundfjeldet eller gneisformationen, og dette
optræder som berørt inden Kristiania by i Ekeberg og paa
Akerhus.
En i grundfjeldet almindelig optrædende bergart er fast og
haard gneis, og den bestaar i regelen af tre mineraler, kvarts, feldspat
og glimmer eller af de samme mineraler, som optræder i
granitten. Men gneisen har mineralerne anordnet i striber og ligger
ofte i lag, hvad graniten ikke gjør. Foruden gneisen optræder
i grundfjeldet andre nærstaaende bergarter, som er sammenfattet
under navnet krystallinske skifere. Gneis kan sees langs foden
af Akershus, hvor der er sprængt langs spaserveien, men i den
nordligste del nærmest Piperviken er der nogle andre, yngre
bergarter.
I grundfjeldet er der ingen forsteninger, enten der nu ikke
var liv paa jorden dengang, eller det er forsvundet til sidste
spor ved de forandringer, som bergarterne her har undergaaet i
uoverskuelige tidsrum. Tidsrummet, da grundfjeldet dannedes,
er derfor, foruden urtiden, kaldt den livløse tidsalder.
Over grundfjeldet følger en mægtig lagrække, som man har
kaldt silur, et ord, som ikke har anden betydning, end at være
navn paa den formation, der er afsat i jordens oldtid. Navnet
er hentet fra navnet paa et gammelt engelsk folkeslag, silurerne,
der boede i en egn i Wales, hvor denne formation optræder.
Navnet er indført af Murchison.
Formationen eller lagrækken er i Norge af Th. Kjerulf delt
i 8 etager efter de forsteninger, de indeholder, saaledes at etage 1
er den ældste og etage 8 den yngste. Etage 1 og 2 er kaldt
den kambrisk siluriske formation, etage 3 og 4 undersilur, og de
andre kaldes oversilur.
Med de lavestliggende lag i denne silurformation begynder
det første kjendte dyreliv, der har efterladt sig spor i urgamle
forsteninger. De fleste af disse ælste forsteninger tilhører en nu
uddød gruppe af krebsdyr, som kaldes trilobiter. De er saa
talrige i denne formation, at man har kaldt den tid, da silurforma-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>