Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
KRISTIANIA J5Y.
logien vilde hoste et rigt og stort ildbytte af egnen om Kristiania,
hvilken han mente sandsynligvis var den for geologien vigtigste ego
i hele Norden. Der er meget faa steder, hvor man paa et saa lidet
og let tilgjængeligt omraade kan se saa mange og tild.els meget
eiendommelige bergarter som her.
I Kristiania og nærmeste omegn kan man lære at kjende flere
formationer ; den ældste eller grundfjeldet optræder f. eks, i Ekeberg.
Til den kainbriske formation horer f. eks. alunskiferen i Oslo.
Den undersiluriske formation har stor udbredelse i selve
Kristiania og danner det meste af det faste fjeld i byens undergrund
og kan paa mange steder sees i byens gater.
Den oversiluriske formatiou findes ikke i selve byen, men
den forekommer med talrige forsteninger mange steder i Aker,
saaledes i Malmøen. En sandstensformation, som optræder i foden
af Kolsaas, tilhører sandsynligvis den øverste afdeling af
silur-formationen eller devon.
Der er i Kristiania med omegn talrige ikke lagdelte
bergarter, graniter, syeniter, porfyrer, grønstene o. s. v., der
henregnes til de eruptive bergarter, som har været i smeltet
tilstand. Mange af disse bergarter er særegne typer, saa man har
begyndt at give dem forskjellige navne.
Der er meget andet, som kan sees i Kristianias omegn. For
granitens dannelse har denne egn været vigtig, idet granit her sees
at bryde igjennem lerskiferen i form af gange, og følgelig er
yngre end lerskiferen. I geologiens barndom troede man, at al
granit var gammel, men kjendskabet til Kristianiagraniten bidrog
til at fjerne denne vildfarelse. Lerskiferen og kalkstenene i
Kristianias omegn bliver forandret, naar den kommer ind mod
graniten, idet lerskiferen her bliver en haard skifer, og kalkstenen
bliver en krystallinsk marmor, hvad der tilskrives indvirkning af
den eruptive granit. I lagene i Kristiania og omegn kan man
se boininger og foldninger i udmærkede profiler, og forrykninger
mellem lagene er hyppige.
Som overalt i vort land viser overfladen af det faste fjeld
mærkerne efter istiden i form af friktionsstriber eller
skurings-mærker.
Foran indsjøerne, som Maridalsvatn, Sognsvatn og
Bogstad-vatn, er der moræner.
Saa er der terrasser, som angiver grændsen fra den tid, da
landet stod hele 220 m. lavere end nu. Tydelig sees dette
f. eks. i terrassen ved Grefsen.
For kjendskabet til forsteningerne, palæontologien, er ogsaa
egnen vigtig. De lagrækker, som danner det faste fjeld i
undergrunden i byen og omegnen, og som tilhører den siluriske
formation, indeholder talrige forsteninger, og disse veksler fra lag til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
