Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
71
Tækkerne forrykkes, og forrykninger mellem lagene er hyppige
i Kristiania.
Den voldsomste forrykning i Kristiania er den paa nordsiden
og vestsiden af Ekeberg, hvor den siluriske formation støder op
til grundfjeldet. Her er en forrykning paa I 000 meters springhøide.
De 8 siluriske etager i Kristianias omegn er sunket 1 000 m.
For at blive i billedet af en bygning, er det som halvdelen af et hus
paa 8 etager var sunket ned, saa øverste etage kom til at ligge
i niveau med kjelderen. Der har ovenpaa Ekeberg og sydover
ligget en mægtig formation paa 1 000 m., men den er i tidernes
løb forsvundet her.
Foruden de lagdelte bergarter, der er afsat i et hav, er der
i Kristiania og omegn talrige ikke lagdelte bergarter, som er
kommet op fra dybet i smeltet tilstand. Nogle af disse bergarter,
som graniterne eller syeniterne i Grefsenaasen, Vettakollen o. s. v.,
antages at være størknet paa et stort dyb og kaldes derfor
dyb-bergarter. Det er denne granit, som stadig anvendes til
byggesten i Kristiania, f. eks. i Universitetetsbiblioteket. Paa grændsen
mod skiferne og kalkstenene har disse bergarter vistnok paa
grund af sin høie temperatur og det høie tryk omdannet skiferne
til haardskifere eller hornstene, og kalkstenen er blevet til marmor.
Andre bergarter har trængt op igjennem spalter eller i gange;
de kaldes gangberg arter. Lagene i Kristiania by er gjennemsat
af hundredevis af deslige smale gange.
Endelig er der bergarter, der ligesom lavaen har flydt ud i
strømme i dagen, og deslige gange kaldes dagbergarter.
Saadanne bergarter er de porfyrer, som optræder i Kolsaas. I
Kols-aas er der lavest nede den foldede silurformation, derover ligger
den før nævnte sandsten, saa et konglomerat, og saa er der over
det hele flydt en række af strømme som lava, først bestaaende
af angitporfyr og saa af chokoladebrun feldspatporfyr. Dette kan
man se, hvis man kravler op Kolsaas’s steile sydside.
Af de ikke lagdelte eller eruptive bergarter er det, som
nævnt, gangbergarterne, som er hyppige i selve Kristiania by, og
mange af dem er porfyrer, det vil sige, der er en tæt
grundmasse med diggende krystaller. De bærer forskjellige navne
som osloporfyr, rombeporfyr, glimmersyenitporfyr, diabaser eller
grønstene. Disse bergarter ’ er i regelen fastere og mere
modstandsdygtige end de omgivende skifere, og derfor staar de ofte
frem i smaa knauser.
Flere af de ude i Kristianiafjorden liggende skjær er
op-stikkende rygge af gange, saaledes Dyna, Kobbernaglen og
Kavringen.
Lettest kjendelig af disse bergarter er rombeporfyren, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
