- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
72

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

KRISTIANIA J5Y.

de lyse feldspatkrystaller træder skarpt frem mod den inorke,
undertiden rodlige grundmasse.

Som eksempel paa disse rombeporfyrgange kan nævnes den,,
som efter Bjørhjkke har følgende løb:

Fra øerne sætter den over Kavringen til Akershus fæstning,
derefter optræder den paa Tyveholmen og gaar saa nordover til
jernbaneskjæringen, træffes igjen i Munkedamsveien nr. 75, hvorfra
den gaar gjennem den vestlige del af Observatoriets have til
vest-grændsen af eiendommen Petersborg (Drammensveien nr. 44); den
dukker igjen op vest for Skillebæk og følges derpaa omtrent
fortløbende til Lille Frogner; derefter stikker den frem paa flere steder
længere nord, til den ved Øvre Frognerdam naar bygrændsen.

Mægtigheden varierer fra 10—15 m.

Forbinder man de enkelte forekomster, faar man frem en
sterkt bugtet linje; de forskjellige her forbundne forekomster
tilhører vistnok samme gang, enten bugtningerne er oprindelige
eller fremkomne ved senere forkastninger.

Særdeles talrige er de gronstengange, hvoraf i ældre tid blev
brudt sten til puksten og gatesten. De har i regelen et lob fra
nord til syd. Inden Kristiania by kjendes der henimod
halvhundrede slige gange eller flere.

Naar man betragter alle disse eruptive bergarter, der
optræder gangformet i overfladen, og erindrer, at de er drevet op fra
dybet, saa er det selvsagt, at mange af dem maa have flydt ud
over spalterne og dannet strømme som lava. Det er derfor høist
sandsynligt, at disse gange, hvis retning, som nævnt, i regelen er
nordlig og nordvestlig, repræsenterer en række af gamle vulkaner,
men deres kratere og lavastromme er nu forsvundne. Sandsynligvis
har der langs gangene ligget en række smaa kratere, saaledes
som man ser ved de islandske vulkaner, hvor der af og til
aabner sig en spalte, langs hvilken der bygges op en række af
smaa kratere, fra hvilke talrige lavastrømme kommer ud.

Stenbrud. Bergarterne i det faste fjeld i Kristiania har
været udnyttet paa forskjellig vis. Alunskiferen i Oslo har været
anvendt til fremstilling af alun i slutningen af det 18de
aarhundrede.

Kalksten, særlig skikket til brænding af kalk, forekommer i
den oversiluriske formation i Bærum, Asker og Lier, hvor der
brændes megen kalk.

Grønstengangene i selve Kristiania by har tidligere været
benyttet til brolægning af gater.

En vigtig stenindustri er brydning af granit i
Kristianias-omegn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free