Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
73
Granit blev brudt paa mange steder i Kristianias omegn
i det 19de aarhundrede.
Da Slottet blev opført i 1820-aarene, blev til sokkel anvendt
huggen syenit fra Grefsen eller Grorud, men fra hvilke brud
vides ikke. Til andre bygninger har sikkerlig tidlig været benyttet
saadan granit som grundmur og lignende.
Efter Hamburgs brand 1842 udfortes for første gang huggen
granit til Hamburg, og i de følgende aar steg udforselen dertil
raskt til 5 540 ton i 1846, hvorefter den igjen sank. Stenen
benyttedes til kaier, kanaler og bygninger. Det meste af graniten
blev hugget i bruddene ved Kristiania; der nævnes brud paa
Tonsen, Rødtvedt, Sogn, Kirkeby, Grefsen, Sandaker og Brenningen;
ogsaa i Idefjordstrakten (Ystehede) blev- der i disse aar hugget
en del sten af en tysker Waitz fra Hamburg, som var kommen
herop. Eksempelvis kan nævnes, at i 1844 udførtes over
Fredrikshald 5 500 kubikfod huggen sten.
Stenhugningen omkring Kristiania blev en ikke liden
bedrift for sin tid. Man regnet, at ca. 300 mennesker i selve
Kristiania og ca. 150 mennesker i Aker var sysselsat dermed.
I Kristiania blev stenen mest benyttet til kaier, brobygninger,
byguingssokler, trapper og gravstøtter. I 1845 begyndte man
ogsaa at hugge sten til fæstningsverkerne paa Kaholmen
(Oscars-borg). Slaveriet paa Akershus afgav slaver til
ingeniørdetachementet, og disse huggede stenen paa Vippetangen. I 40-aarene
arbeidede der optil 80 slaver, og det varede til et stykke ud i
1850-aarene. Tyskeren Waitz fra Hamburg og Ole Martin
Borrebækken, som drev brud ved Grorud, leiet en tid slaver til hugning
af stenen. Omkring midten af 50-aarene begyndte Akershus
landsfængsel stenhugning paa egen haand, og fortsatte dermed
lige til den sidste tid. Ved Hjula blev der omkring 1845 anlagt
et steusliberi, der dog nedlagdes efter nogen faa aars forløb, og
Akershus overtog sliberiet. Det er meget betydelige
stenhugger-arbeider, som i aarenes løb er udført ved stenhuggeriet paa
Akershus, som f. eks. en stor del af de til Universitetet leverede
sten-huggerarbeider, videre sokkel, indfatning af døre, vinduer og
portaler til Storthinget, samt løverne ved Løvebakken og
balustraden sammesteds. Ligeledes er sokkel, søiler, basis og
kapitæler, trapper o. s. v. ved Trefoldigheds- og Johanneskirken
udført ved fængslet og fremdeles Bazaren paa Youngstorvet med
balustrade, stenhuggerarbeidet ved Posthuset o. s. v. Soklerne
til Kristian den 4des, Wergelands og Schweigaards monumenter
(det sidste af gabbro fra Kragerø) samt Karl Johanmonumentet,
videre balustrade og trappearraugement foran dette og mange
andre større og mindre arbeider, deriblandt vistnok de fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
