- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
76

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

KRISTIANIA J5Y.

kring Svendengen teglverk, ved Kverner og paa Vaalerengen er de
løse jordlag mest ler.

Paa vestsiden af Akerselven, fra Ankertorvet til elvéns
munding, har sand og lerholdig sand stor udbredelse. Men under
disse lag er der næsten overalt ler, tildels af betydelig mægtighed;
de fleste nedlagte og i drift værende teglverker ligger i den
østlige del af byen og nær Akerselven. Ogsaa i den vestlige
del af byen har ler stor udbredelse. Det faste fjeld har her i
det hele en ujevn overflade, idet forsænkninger og dalformede
fordybninger veksler med rygge, og i disse forsænkninger er der
afsat løse jordlag, mest ler. Det største lerfelt i denne del af
byen er det, som fra omegnen af det nedlagte Bislet teglverk
strækker sig mod sydøst over St. Olavs gate og Kristian Augusts
gate, Tullinløkken, Universitetet og paa begge sider af Tivoli.
Desuden optræder det i mange andre forsænkninger mellem det
faste fjeld; men da det hele er bebygget eller brolagt, kan
udbredelsen ikke godt iagttages, uden hvor der graves, bores eller
i teglverkerne. Undergrundens beskaffenhed giver sig dog ofte
tilkjende derved, at husene faar sprækker, særlig som berort
langs grændserne af lerfelterne, der hvor en del af huset er
bygget paa ler og en del paa fjeld. Sprækker danner sig hvor
byggegrunden ligger nær kanten af fast fjeld, saaledes at
bygningens fundamenter ligger over en skraanende lerdækket fjeldflade.
Ogsaa i dalstrøget mellem to heldende fjeldsider forekommer
sprækkedannelser, forvoldt ved sætninger i grunden.

Mægtigheden af de løse jordlag er meget forskjellig, ofte
stor i de dalformede forsænkninger og hurtig aftagende mod det
faste fjeld i siderne. Ved Wergelandsmonumentet er
mægtigheden af ler og løse jordlag 26 in., men afstanden derfra til
Tivoli, hvor der er fast fjeld af skifer, er ikke stor.

Mægtigheder af de løse jordlag paa over 20 m. er i det
hele ikke sjeldne. For at faa kjendskab til de løse jordlags
udbredelse og mægtighed er der af Kristiania kommune bevilget
til et undergrundskart, hvilket er under udarbeidelse.

Efter ingeniør O. Large er, følgende store mægtigheder af
leret og de andre lose aflejringer maalt paa følgende steder:

I strøget omkring Majorstuen 24 meter, under Jacob Aalls
gate 34 meter, Odins gate nr. 4 17 meter, Erling Skjalgsons gate
nr. 3 20 meter, Eilert Sundts gate nr. 40 171/a meter, ved
Bislet-hækken nær Josefinegaten 19’/s meter, ved Frydenlunds bryggeri
20 meter, uden at fjeld bestemt er paavist. Ved Nationaltheatret
28 meter, Skippergaten nr. 40 28 meter, Kaadhusgaten nr. 10
25 meter, ved Børsen 19 meter. Man kan i aflejringerne spore
en vis lovmæssighed over større distrikter. Saaledes er det
karakteristisk for strøket omkring Majorstuen, at de øverste 8 meter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free