- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
77

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOLOGI.

77

er sterkt lagdelt med tynde vandtætte lerskikt, og tyndere og
tykkere vandførende sandskikt. Fra 6—8 meter og nedover viser
massen sig mindre udpræget lagdelt, samtidig med at
sandge-halten tiltager og store stene bliver hyppige. Mod bunden indtræder
atter en sterk lagdeling med grovere grus og sand, der
almindeligvis i tynde lag dækker fjeldet. I de dybeste huller har man
haardpakket moræneafleiringer. I strøget nær Akerselven i bjens
øvre del er sandlagene og de løse jordlag mægtigere. Største dybde
paa Grünerløkken er maalt til 36 meter.

Ogsaa paa bunden af Kristianias havn er der mægtige løse
jordlag. Kristianias havnevæsen har boret mellem Akershus
fæstning og Hovedøen. Hvor bunden laa 26 m. under havfladen, var
der først mægtigt slam, i hvilket boret sank ved sin egen vægt,
senere fastere bund; man borede til 46.4 m uden at naa fast
fjeld, saa den samlede mægtighed af slam og lose jordlag var
over 20 meter, uden at man kom gjennem dem. Udenfor Skarpsno
ca. 100 meter fra stranden er der i Frognerkilen 31 meter løse
j&rdlag.

Teglverker. Lerlagene er udnyttede ved teglverker i og
ved Kristiania; nogle af disse er i drift, andre er nedlagte.
Allerede Haakon V Magnussøn (1299 til 1316) anlagde et
teglverk paa løkkerne øst for Loelven, saa omkring 1300 har der
været brændt teglsten i Oslo.

Inden Kristiania bys grændser har til den sidste tid været i
drift Havnens teglverk i Maridalsveien 205, Nedre Schultzehaugens
teglverk i Maridalsveien 23 og Jordals teglverk i Aakebergveien /0.

1 Østre Aker er der flere teglverk som: Akers teglverk, Alna
teglverk, Bryn teglverk, Bryn, Ensjø teglverk, Kjeld Stubs gate 5,
Hovin teglverk, Østre Aker, Kristiania teglverk, Bryn, Lilleberg eller
Lenschow cf- Co., Nygaard teglverk, Økernlund teglverk, Lillo teglverk,
Vestre Aker.

I og ved Kristiania er der flere nedlagte teglverker, saaledes:
Ovre Foss teglverk, Ovre Bentsebakkens teglverk og Dælenengens
teglverk paa Griinerløkken. Vest for Akerselven ligger det nedlagte

Bislet teglverk.

Teglverkerne ved Kristiania antages at kunne producere 40
millioner stykker sten om aaret, men produktionen har neppe
nogensinde været over 20—25 millioner. Prisen paa 1 000 sten
har ofte været 20—30 kr., men den har været meget
forskjellig. Den har været nede i 13 kr. I 1890-aarene, i den
saakaldte jobbetid, var den 40 kr., men for tiden i 1917 er den
oppe i 75 kr. Der gaar 200 kg. kul for at brænde 1 000 sten,
og kullene er i 1917 kostbare, arbeidslønnen er steget fra 3 kr.
om dagen til 7 kr. og mere, og prisen for kjøring er ogsaa steget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free