Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
KRISTIANIA J5Y.
Terrassen bestaar her af sand øverst, og linder sanden ligger ler
med østers. Det er Bisletelveiis gamle delta, som blev afsat her,
da landet laa 11 m. lavere.
Terrasser af samme høide er der ved Loelven og ved Skøien
langs Hofsbækken.
En noget høiere terrasse forekommer i ca. 21 m.s høide,
svarende til den flade, hvor veien gaar fra Den geografiske
Opmaaling over den nedre del af Slotspladsen henimod
Drammensveien. Denne terrasse merkes ogsaa ved St. Olavs plads.
Der findes ogsaa spor af høiere terrasser, men bebygningen
os; forbruget af sand til byen har gjort dem mindre kjendelige.
Saaledes er en terrasse ved Egebergs løkke, nær Vor Frelsers
gravlund i 46 m.’s høide, forsvundet; ligesom en terrasse ved
Akers-bakken i omtrent samme høide ikke er særlig fremtrædende.
En terrasse i 69—70 m.’s høide er der omkring Ensjø
teglverker, ved TJllernaasen, og denne terrasse optræder ogsaa der, hvor
Sandakerveien og Bentsebrogaten støder sammen, og paa
Major-stusletten henimod Vestre Akers kirke.
I 95 m.s høide er der en terrasse vest for Havnens teglverk,
nordenfor ßrochmannsgate.
Mere ionefaldende er en terrasse i omkring 140 m.s høide
omkring Grorud station. Terrasser i 175 m.s høide er der ved
Bredtvet og Linderud, samt ved Sinsen. Mest fremtrædende af alle
er Grefsen terrasse i en høide af 193—200 m., som op imod
aasen naar en høide af 206 m. o. h.
Den lille flade, hvorpaa monumentet over Heftye staar paa
veien til Frognersæteren, i ei} høide af 206 m., svarer til
Grefsen-terrassens høide.
Sjoskjællene i de lose jordlag red Kristiania. I alle
høider fra 220 m. o. h. og nedover er der, som nævnt, i de løse
jordlag ved Kristiania sjøskjæl, muslinger og snegle, men ingen
af disse er nu uddøde, omend en del af dem har forladt vore
kyster, da de hørte hjemme i et koldere hav. Sjoskjællene i
Kristiania undergrund er dels saakaldte arktiske dyreformer, der
levede i et koldt hav; og ved koldt hav forstaaes her et hav,
hvis temperatur er omkring -r 1°.
Ved et varmt hav forstaaes her et hav, som er noget
varmere end vort nu og med en lufttemperatur omtrent 2 C.
varmere end det nuværende. Disse former, kan vi kalde sydlige
former; de som holder til i det kolde hav, kaldes arktiske, og de,
som holder til i et hav omtrent som vort nuværende, kan kaldes
nordlige eller boreale former.
En bekjendt arktisk form er ishavsskjcellet, der nu ikke lever
i Kristianiafjorden, men er flyttet til Spidsbergen og andre ark-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
