Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
81
ninger af landet, som har staaet linder vand, er der under og
«fter istiden afsat meget løsmateriale, der giver en væsentlig del
af det dyrkede, bebyggede land i det sydøstlige Norge, hvor der
-er meget lavtliggende land.
% /
Stigningen af landet ved Kristiania. De ovenfor nævnte
løse jordlag, som danner en væsentlig del af undergrunden i
Kristiania, er som før berørt afsat af havet. Beviset herfor ligger i
de mange sjøskjæl, muslinger og snegler, soui er hyppige i lerlagene,
og her forefindes i hundredevis: blaaskjæl, østers, hjerteskjæl
o. s. v. ; det er skjæl som kjendes fra havet og dets kyst.
Et sikkert mærke for landets stigning i forhistorisk tid
paa-viste Keilhau (professor i bergvidenskaberne fra 1826 til 1857), idet
han paa St. Hanshaugen fandt rur eller balaner (serpula triquetra),
endnu fæstet paa den faste klippe (lerskifer) i en høide af 170 fod
(53 m.) over havet. Dette var kjendt under naturforskermødet
i 1844. Rur, ogsaa kaldet bergrur, er de kalkskjæl, som er saa
almindelige ved kysten, hvor de sidder fastvokset paa selve fjeldet.
Terrasser ved Kristiania by i forskjellige høider antyder
gamle havstande, og disse er maalt af P. A. Øien. Den hoide, indtil
hvilken landet har været nedsænket, angives ved den høide, indtil
hvilken sjøskjællene nu findes. Det hoiest liggende sted, ved
hvilket sjøskjæl er fundet ved Kristiania, er i Skaadalen ved
Holmenkolbanen, i hele 221 m.s høide over havet.
Lavere ned er sjøskjæl overmaade hyppig og findes i stort
antal ved teglverkerne og ved gravninger i leren i selve byen.
Da landet har ligget hele 220 m. lavere end nu, saa har de
laveste dele af Kristiania by ligget paa et dyb af omkring 220
m., og i denne tid og senere afsattes det ler og sand, som
danner en saa væsentlig del af Kristiania bys undergrund.
Hvis der trækkes en linje paa kartet efter høidekurven for
220 m., saa viser denne linje den gamle strand paa den tid, da
landet var mest nedsænket. Det vil sees, at intet punkt af
Kristiania by paa den tid, da landet laa lavest, naaede op i
vandfladen. Havvandet gik op over Bogstadvatn og Maridalsvatn,
hele Ekeberg laa under vand, af Nesodlandet ragede kun den
høieste del op som en ø.
Senere har landet bævet sig, sikkerligen langsomt, og der
har til sine tider maaske været hævning afbrudt af sænkning.
Nogen forandring har klimaet været underkastet under denne
hævning, som senere omtalt.
Cnder landets stigning er der ved kysten afsat terrasser af
sand, aur og ler i forskjellige høider, eftersom landet steg.
Den laveste og yngste terrasse ca. 11 m. o. h. er den,
hvorpaa Universitetet ligger med den nedre del af Tullinløkken.
C — Kristiania by. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
