Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
KRISTIANIA J5Y.
Jættegryder findes nær Kristiania ved Bækkelaget og
Kongshav». De fleste af disse jættegryder er bortsprængt ved bygningen af
jernbanelinjen; men en af de største staar igjen ved
Bække-laget, hvor den benyttes som brønd. En del rester af
jættegryder er der ved jernbanelinjen ved bygrændsen udenfor Kongshavn.
Jættegryder dannes i vor tid i elve og under fosse, hvor
det hvirvlende vand sætter stene i bevægelse og udsvarver
gryder. Ofte ligger nu jættegryder saaledes til, at det ikke
synes rimeligt, at der har gaaet nogen elv der, hvor jættegryden
nu ligger. Her maa det imidlertid erindres, hvad der ovenfor er
omtalt, at landets form ved elvenes og isbræernes erosion har
undergaaet store forandringer, saa der er bortført meget af det
faste fjeld; og der er ikke noget sted, hvor der ikke til en tid
kan have gaaet en elv. Forekomsten af jættegryder ved
Kongs-havn og Bækkelaget viser, at her engang har gaaet en elv, og
gryderne viser, at landets form her har undergaaet store
forandringer, hvad der ogsaa er vel kjendt af mange andre grunde.
Der var nedenfor chausseen langs fjeldskrænten ved Ekeberg,
nær bygrændsen, to jættegryder.
Lige udenfor Kongshavn laa med et par hundrede skridts
mellemrum i ringe høide over havet to samlinger af gryder, hvoraf
den ene bestod af 11 gryder; en var 5 m. dyb. Den anden
samling bestod af 8 gryder.
Ved Lille Bækkelaget er to gryder, hvoraf den sne er hele 10 m. dyb.
Lerfald og udglidnillger har .foregaaet i Kristiania by, om
de end ikke i selve byen har været af meget store dimensioner.
Allerede i forhistorisk tid har der været lerfald og udglidninger,
saaledes som forstyrrelser i de løse masser i Kristianias
undergrund viser. Et par udglidninger fra senere tid skal nævnes
som eksempel.
Ved Smedstadbanen gik et ras 3dje juli 1913. Lerbakken
gled ud under skinnerne i skjæringen, der hvor Smedstadbanen
svinger af fra Holmenkolbanen. Lermassen veltede ned i den
brede lerkløft ved skjæringen. Lerskraaningen gled ud, saa
Smedstadbanens skinner og sviller i den første sving blev
hængende i luften. Ca. 400 kubikmeter laa som en vældig,
op-sprukkeu kage i skjæringen. Bruddet dannede en lodret, tør
lervæg, som gik helt bortunder Holmenkolbanens vestre spor.
Et større lerras gik den 24de oktober 1913 paa
jernbanelinjen omtrent midt imellem Skarpsno og Skeien, hvor der
arbeidedes med udvidelsen af banelegemet for den dobbeltsporede
og bredsporede Drammensbaue. Der var her en ca. 5 m. høi
skjæring af blaaler, støttet til fjeld paa begge sider i linjens
længderetning. En stor lerkage sank vel 3 m. ned og ca. 5 m_
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
