Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOLOGI.
89
ud mod linjen. Man regnede, at der gik ca. 2 000 kubikmeter
i raset.
Den 5te juni 1914 gik med 1 times mellemrum to ras i
Akerselven ved Kristiania frilager, Christian Kroligs gate nr. 28.
Jorden begyndte först at løsne og slaa sprækker paa en
trælasttomt. Da sprækkerne stadig blev større, fik arbeiderne ordre om
at trække sig bort fra det truede sted. Kort efter at de var
kommet i sikkerhed, gik det nye ras og tog med sig flere
hundrede kubikmeter jord, væsentlig indunder frilagerets store
ziiik-skur, hvis pæleforstøtninger røg. Derved brast gulvet, og 13
store tønder med kokusfedt, hver paa 700—900 kg. rullede ud og
gravede sig dybt ned i jorden. Elven var allerede for paa dette
sted mere end almindelig smal. neppe mere end 10—-12 m.
bred. Ved udrasningen blev elvens bredde her formindsket til
det halve.
Lerfaldsgaten gaar lodret paa Thorvald Meyers gate mod
Akerselven, og navnet tyder paa et lerfald her.
Ved Bislet gamle teglverk var der i 1895 en udglidning af ler.
Jordskjælv. Jordskjælvene er i det hele ikke sjeldne i
Norge; der kommer omtrent 10 hvert aar, men de er i regelen
svage og er ikke jevnt fordelt i tid. I 1909 var der f. eks.
iagttaget 36 jordskjælv i landet, 1888 kun 7.
De er ogsaa meget ujevnt fordelt over landet; de er
hyppigst paa Vestlandet, derefter kommer Nordland og saa
Kristiania og Kristianiafjordens omegn; men paa Oplandet og i
hoi-fjeldet samt i Tromsø og Finmarken er de sjeldne.
Heldigvis er jordskjælvene i Norge som regel meget svage,
men der var et noksaa sterkt jordskjælv den 23de oktober 1904.
Denne dag var en søndag, og jordskjælvet indtraf midt under
gudstjenesten og voldte panik i mange kirker. Dette jordskjælv
er det sterkeste af de jordskjælv, som er kjendt i Norge, og
tillige det jordskjælv, der har havt den største udbredelse, idet
det mærkedes ogsaa udenfor Norge.
Der har været endel jordskjælv, der har rystet næsten hele
det sydlige Norge, saaledes jordskjælvene den 4de mai 1657,
17de august 1834, 3dje september 1834, 15de mai 1892, 5te
februar 1895.
Jordskjælvet den 9de marts 1866 havde stor udbredelse,
idet det har været følt fra den Botniske bugt i ost til
Shetlandsøerne i vest og fra Langesundstrakten i syd til Bodø i nord.
Dette jordskjælv kan sammenlignes med jordskjælvet den 23de
oktober 1904, men dette sidste havde endnu større udbredelse.
Jordskjælvet den 23de oktober 1904 føltes over den største del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
