Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
95
I Maridalsvatn er der røyr, ørret, gjedde, mort, abbor,
ørekyte og lake.
Fra Maridalsvatns sydlige ende gaar Akerselven ud i sydlig
retning, først gjennem Aker, og saa gjennem Kristiania by. Den
danner en række af fossefald med samlet fald 149 m.; faldene
,er sterkt udnyttet af talrige fabriker. Elven har ved sit udløp
af Maridalsvatn en bredde af 8 å 10 m. og er længere nede 20,
25 til 30 m. bred. Naar den ikke er meget stor, kan den mange
steder vades. Den øvre del af vasdraget er vigtig for
dødningen fra Nordmarkens skoge til Maridalsvatn. Til regulering
er ved elvenes udløb af alle vande i vasdraget opført
dæmninger. Dammen i Maridalsvatn opførtes først i 1853 af
E. Soot, men maatte igjen kasseres i 1855. I 1859—60 byggede
Kristiania vandverk ny dam, der senere har undergaaet flere
forandringer.
Vasdraget var tidligere rigt paa fisk. Fiskerig var Katnosa
mellem Katnosvatn og Sandnngen. Store Sandungen og
Katnos-vatn var ypperlige fiskevande; ligesaa elven mellem Hakloa og
Bjørnsjøen og Bjørnsjøen selv. Hakloa var bekjendt for sin
rigdom paa abbor. Nordmarkens egne beboere drev mest
ørret-fiske om hosten, enten med lyster eller med «harving», det vil
sige man brugte medemark som agn paa krogen. Alt dette hører
dog svundne tider til.
I Akerselvens vasdrag er ørret, abbor og ørekyte udbredt,
saaledes i Hakloa, Bjørnsjøen, Helgeren og Øiungen og vel og i
de andre vande. Foruden disse fiske vides mort at forekomme i
Skjærsjoen og Fyllingvatn samt i Maridalsvatn.
Akerselven med broer og bredder er inden Kristiania ingen
pryd for byen. Spørgsmaalet om elvens delvise overhvælvning
er reist.
Der skal afholdes en almindelig konkurrance om planer for
forskjønnelse af Akerselvens bredder.
Vandet i den nedre del af Akerselven er temmelig forurenset.
Den nederste del benyttes som baadhavn. Elven bar et rolig
løb helt ned fra Griinerløkken.
Akerselvens samlede nedslagsdistrikt ved udløbet er 237
km.3, hvoraf 178 km.2 eller 75 pct. er skogdækket.
Nedslagsdistriktets størrelse ved Maridalsoset er 205 km.2, men er
ved de ovennævnte tunneler oget til 251.5 km.2, og følgelig
er nedslagsdistriktets størrelse i udløbet i Kristiania øget til
283.5 km.2
Over Akerselven ferer følgende broer: Nordligst oppe ved
Sandaker ligger Tresehowbroen, der blev bevilget i 1861 ; den fører
over elven fra Sandaker over mod Bjølsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
