Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
KRISTIANIA J5Y.
Høet slaaes i Kristiania omegn i regelen først i juli.
Der er, som berørt, ikke saa stor foranderlighed i
sommer-Tarmen som i vinterkulden.
Temperaturens forandring fra dag til dag er meget mindre
om sommeren end om vinteren. Sommerens varme er jevnere
og varigere end vinterens kulde, der hyppig afbrydes af mildveir.
Kristiania har for juli den høieste middeltemperatur af alle
meteorologiske stationer i Norge, nemlig 17.0° C. Den høieste
iagttagne temperatur i Kristiania er 35° C. den 21de juli 1901.
Varmen er ofte generende om sommeren, og de, som har
anledning til det, reiser gjerne bort fra byen.
En malende skildring af en rigtig varm sommer i Kristiania
er givet i Alexander Kiellands «Arbeidsfolk».
«I sydvest og udover fjorden var himmelen klar og
blaa-hvid. Det sterke solskin blinkede i vandet, hvor det var kruset,
medens lange striber af vindstille strakte sig indimellem.
Der var ingen bestemt vind. Snart kom et pust opover fra
syd; snart førtes den glohede luft fra Kristianiadalen ud over
byen, gjorde en liden mat krusning bortover mod Hovedøen og
døde hen i haabløs varme.
Mod øst stod et tordenveir, som trak op hver eftermiddag
og faldt ned igjen om aftenen.
Naar det bare vilde slaa løs, tænkte folk. Men det blev
det samme dag efter dag udigjennem august. Solen bagte, vinden
blaffede hid og did — flyttede heden uden at sprede den, og
tordenveiret trak op og holdt hele naturen i sitrende forventning,
og saa gled det ned igjen.
Alle de brede gater, der løber mod syd og sydvest, var fukle
af solskin. Skyggen krøb helt indunder husvæggen og gjorde
sig saa smal, at den ikke var til at gaa paa.
I Karl Johans gate var der bedst om formiddagen. Man
kunde naa uskadt helt op til Storthingsbygningen. Men over
Eidsvoldspladsen og opimod Slottet havde solen samlet sine bedste
kræfter. De unge træer hang med bladene, der var lodne af
graat støv; rispoplerne stod bent op og skelede efter sine skygger.
Og menneskene smuttede fra busk til busk som fugle, medens
fuglene sad stille inderst ved stammerne og plirede i solen eller
tog støvbad i de fortørkede blomsterbed.
Med opslaaede paraplyer, hatten i haanden og
lommetørklædet hængende som en vaad klud kavede nogle ulykkelige
herrer sig opover Slotsbakken. Ved universitetsuret stod en vissen
gruppe af aarets studenter og svedede latin.
Ned af Universitetsgaten kom uforvarende et lidet vindpust,
hvirvlede en skypumpe af støv op i luften og fordelte det over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
