- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
115

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A ÅRSTIDERNE OG VEIRI.IGET.

115

pladsen, medens vandet fra vandkjærrerne lagde sig som et lag
af graa perler over det tætte varme støv paa gaten.

Det skar i øinene at se mod Slottet, som laa midt i solen
med nedrullede gardiner. Foran sad Karl Johan paa sin
bronee-hest; han holdt hatten i haanden, for at svale sig. Men udover
byen laa luften og sitrede som over en brandtomt.

Røgen fra skorstenene havde samlet sig i en brun klat lavt
nede; og i øst begyndte tordenveiret at stige op i hvidgule
sammenhængende bobler som røgen af svære kanoner.

De store hvide murhuse — beregnede paa en sibirisk vinter,
var ophedede som ovne. I de trange gaardsrum, hvor man
maatte ligge paa ryggen, for at se himmelen, havde heden puttet
sig ned i fortættet form. Derfra trængte den ind gjennem
bagdøre og kjøkkenvinduer, slæbte sig opad trapper og modtes med
den stegende sol, der kom fra gatesiden, fra hele den ophedede
façade af huset og de mange vinduer. Der fandtes fra loft til
kjelder ikke et kjøligt sted, undtagen i iskasserne; den langvarige
hede havde sat sig saa fast i murvæggene, at selve nætterne var
utaalelige. Luften var kvælende tyk, og alt, som havde tendens
til at lugte ondt, greb leiligheden til ret at stinke fra sig, saa
der ikke var en ærlig mundfuld luft at faa i den hele by.»

Fuldt saa slem som her skildret er ikke altid sommeren i
Kristiania, og kanske har sommeren her et værre ord paa sig
end den fortjener. Mange af dem, der ligger paa landet om
sommeren, vender med glæde tilbage til byen.

Middeltemperaturen af de -t maaneder juni (15.5° C.), juli
(17.0), august (15.9) og september (11.5) bliver i Kristiania 15.0° C.

Pæretræet, plommetræet og æbler forlanger, forat de kan
blive modne, en sommertemperatur i disse maaneder paa 13.0
til 13.4° C., og disse frugter modnes ogsaa i byen.

Sommertemperaturen er meget høiere end den, de kjælne
løvtræer ek, hassel, løn, lind, ask og svartor forlanger (12.6 til
12.4° C.), og den er meget høiere end den temperatur, som de
almindelige kornarter forlanger for at blive modne.

Hyg, som saaes i anden halvdel af mai, bliver i regelen
modent i slutningen af august, og dets væksttid er 90 til 100
dage; havren bruger noget længere tid. I normale aar høster de
kornet sidst i august og først i september.

Allerede i slutningen af august reiser flere trækfugle sydover.
De fugle, som reiser tidligst, er gjerne de, som kom senest, eller
i midten af mai. Saaledes reiser gjøken og taarnsvalen, som
kommer midt i mai, i slutningen af august. De fugle, som
kommer forst i mai, som rødstjerten, buskskvætten, lovsangeren og
gulerleu, reiser gjerne først i september. Den store flok af
trækfugle, som kommer i april, reiser næsten alle i oktober, stæren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free