Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
KRISTIANIA J5Y.
Hele byggepladsen gjennembores med over 100 huller.
Betonpælene drives ned i leret med en rambuk med et stødlod paa
2 700 kg. Betonpæl paa betonpæl drives ned i dybet. Underst
er pælen tilspidset med armeringsjern i enden. Mellem loddet
og den øverste betonstødflade anbringes en saakaldt «træjomfru»,
mod hvilken der stødes. Hver af de henved halvandet hun firede
søiler kommer til at bære en vægt paa 700 ton.
Fiskebryggen og Sadelmagerbryggen laa omkring det lille bassin
ved Raadhusgaten lige overfor Børshaven, Sadelmageriudlet kaldet.
Den udenfor Sadel magerbryggen liggende strækning- var optaget
af sjøboder, der stængte for passagen til Revierbryggen.
1 1877 blev eiendommen Kranen, liggende mellem Slusen
og Nylands verksted, kjøbt af kommunen for 400 000 kr. Langs
denne eiendom gik der brygger og bolverker. Langs Kranen blev
reguleret brygger. Den samlede eiendom har et areal af
14 293 m.2
1 den indre del af havnen var der i ældre tid mest
trælast-tomter. Bolverkerne langs disse havde enkelte steder dybe
ind-skjæringer eller bassiner, saakaldte pirer. Disse blev, da eu stor
del af strækningen var erhvervet af Hovedjernbanen, udfyldt;
enkelte, som «Meyerpiren», der gik ind mod Strandgaten omtrent
ved den nuværende Havnegate, blev först fuldstændig udfyldt i
60-aarene.
1 bunden af Bjørviken havde byen i 40-aarene en brygge,
som i 1842 blev udlagt til almindelig afbenyttelse for mindre
fartøier.
Bjørvikeus vestside var allerede i 1830-aarene for en stor
del optaget af brygger, der senere er bibeholdt, om end med
store forandringer.
Pladsen mellem Toldboden og Palæhaven blev indtil aaret
1818 benyttet til tømmerplads, men senere blev den planeret
til paradeplads «for det tilfælde saadant, naar Hans majestæt
opholder sig her i staden, maatte attraaes».
I 1887 indkjøbte staten endel sjøboder ved den staten
tilhørende Toldbodbrygge for at skaffe plads for en ny
toldkontor-bygning.
I 1890 afstod kommunen endel grundstykker for enden af
Toldbodgaten, og kommunen flk deu toldvæsenet tilhørende
strand med brygger. Havnevæsenet flk derved sine brygger
sammenhængende, idet Palæbryggen og Jernbanebryggen kom i
umiddelbar forbindelse med Langbryggen og de söndenfor
liggende brj-gger, som endte med Fæstningsbryggens baadhavn.
Bevilgning til Langbryggens ombygning blev givet for 1906
og følgende 3 aar, ialt 410 000 kr. Den nye brygge blev ført
efter en ret linje fra Toldbodbryggen til Revierbryggen. Den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
