Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 KRISTIANIA BY.
Fortegnelse over fyre i 1917 (forts.).
Fyrets navn og beliggenhed. Bredde n. Længde ø. Fyrets karakter. Lysstyrke. Lysvidde. Lysets høide over havfladen. Bygningens form og farve samt høide over grunden i meter. Brændingstid. Oprettet. Foraudret
\ O i i i Normallys. Kvm. Meter.
[-Thingvalla-gr-]
{+Thingvalla- gr+} unden.* 1 lynblink hvert 3dje sekund. Lysbøie. vO 05 \ 1916
Kavring sand* 1 lynblink hvert 3dje sekund. Lysbøie. 1916
Is paa 11 avnen. Tidligere var Kristiania havn islagt om
vinteren ; al skibsfart var standset, og de hjemmehørende fartøier
laa indefrosset.
Havnen frøs ofte til i november—december eller senest i
januar. Isen laa i regelen til april, undertiden ud i mai. Enkelte
fartøier, som vilde ud rigtig tidlig om vaaren, lastet om høsten
og lagde til ude ved Kaholmen, saa de var sikker paa ikke at
fryse inde. De fleste af skibene blev lagt op paa Bjørviken.
Hver vinter var der paa Bjørviken traverbane, og rederne kunde
kjøre ud til skibene.
Omtrent en tredjedel af aaret gik tabt for skibsfarten paa
grund af isen. Paa isen blev fartøier kjølhalet og repareret.
Hovedveien til Smaalenene og Sverige blev opstukket og afmærket
med granbuske tvers over Bjørviken forbi Kongshavn og videre
gjennem Ormsund.
Fra 1860-aarene blev traverbanen flyttet til Piperviken og
senere til Frognerkilen.
Havnen og det indre af fjorden frøs i regelen til Nesodden,
eller i strenge vintre til Steilene, undertiden længere udover.
I marts begyndte de hjemmehørende skibe at forberede sig
paa at komme ud, og de pleiede at komme afsted omkring
be-gyudelsen af april. Naar skibene skulde ud, blev det gjort akkord
med lodsene om at vække raak.
Isvækningen udviklede sig til en offentlig foranstaltning mod
afgift fra de fartøier, som skulde gjøre brug af raaken.
Isvækningen udførtes af de mange sjøfolk, som paa den
aarstid var ledige i byen; de mødte op i sjøstøvler og rustet med
hver sin ispil. Ispilen var halvanden meter lang; omtrent halv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
