Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVNEN.
,155
delen af længden var en svær jernpig, træskaftet havde en knop,
forat pilen ikke skulde glide ud af haanden.
Isen blev hugget gjennem med ispile for at danne to parallele
render. Isen kunde være temmelig tyk, inderst i fjorden en fod
og halvanden, og det var et stort arbeide at hugge raaken fra
Bjørviken og til Nesodden eller Steilene. Dernæst deltes isen
inde i raaken paa tvers, fremdeles med ispilene. Saa kom
«du-vingenDet vil sige: en del af mandskabet stod paa flaket og
tvang med bomme kanten af flaket ned. Samtidig var taug huket
om den anden kant af flaket, og mandskabet paa isen drog til,
saa flaket skjød sig ind under isen.
Duvingen krævede kunst og øvelse, da flaket skulde bringes
saa langt som mulig ind under isen. De som stod paa flaket,
maatte holde sig der til sidste øieblik for at trykke det ned
under vandet; de stod i vand til høit paa laaret og sprang op
paa isen netop, naar flaket forsvandt under dem.
Men raaken havde den ulempe, at man ikke længer kunde
kjøre med slæde fra den vestlige del af fjorden til den østlige. I
nogle aar efterat man havde faaet raak gjennem isen, søgte man
at hjælpe paa dette ved en saakaldt islaas. Man huggede løs
et stort isflak, som bugseredes ind i raaken og tjente som bro
for slæderne, men naar skibene skulde gaa gjennem raaken,
maatte isbroen naturligvis bugseres tilbage til det sted, hvorfra
den var saget.
Isvækningen ved Kristiania er meget gammel. Da kong
Sverre i marts 1200 havde seiret i sit store slag mod bønderne,
lod han gjøre raak for at komme ud af havnen med sine skibe.
Efter sagaen ytrede han: «Jeg vil gjøre raak ud gjennem isen,
saa at vore skibe kan komme til at flyde; der skal være fire
mand om at hugge en favn i længden og fire favne i bredden
og rense vaagen bagefter; saaledes skal der hugges dag efter dag,
til vi kommer ud.» Derefter lod kongen udstikke raaken paa isen
efter taug og optog mandtal over folkene. I dette arbeide deltog
kjøbmanden og bymanden saavel som kongens egne folk, og det
var tilendebragt i faa dage. Dette har været i marts; thi den
8de april kom han til Bergen.
Leopold v. Buch, som var i Kristiania i februar 1807,
beskriver isvækning. Arbeidet med at gjøre raak for fartøierne
foretoges af nogle og femti mand; det gik saa raskt fra haanden, at
skibene, der fulgte isskjærerne i hælene, næsten aldrig stod stille.
Bevilgning til isvækning blev første gang opført paa
havnekassens budget i 1848 med 2 400 kr.
Til dækkelse af omkostningerne opkrævedes, som berørt, afgift
af fartøier, som benyttede oparbeidet raak.
I 1855 indtraf den begivenhed, at et engelsk dampskib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
