Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVNEN.
157
Havnen blev i aarenes løb opgrundet ved affald fra byen
og v«d ballastskydning, men især ved sagflis og mudder fra elvene
og større bække, som her havde sit udløb, som Akerselven,
Tøien-bækken, Kloster- eller Hovinbækken og Alna eller Loelven.
Ved Akerselvens fosser laa sagbrug, som slåp flisen og
sagmuggen i elven, saa den indre havn fyldtes med sagbanker, og
elvemundingen kom længer ud i Bjørviken.
Arealet af den del af Bjørviken, som er udfyldt siden
middelalderen, udgjør lidt over 1/t km.2
Store dele af Loengen og Sørengen var i middelalderen sjø.
Sjøen gik efter Nicolaysen op til henimod 250 m. fra Oslo
Ladegaards hovedbygning.
Bjørviken naaede til den nuværende Schweigaards gate og
Vaterland, saaledes at strækningen nord for Bispebryggen over
den vestlige del af Schweigaards gate, over Kristiania slagtehus
og Vaterland stod under vand. Bjørviken gik op til Vaterlands
bro, og den halvø, som nu ender med det i 1856 anlagte Nylands
verksted, var borte.
Der er indvundet meget land paa østsiden af Akerselven ved
Grundingen, Sørengen og Loengen. Paa gammel sjøgrund er der
lastepladse og oplagstomter af betydelig udstrækning, navnlig
omkring Oslo havn, som er uddybet og indrammet af bolverker og
brygger. Trælastudskibningen foregaar herfra, efterat bordtomterne
paa vestsiden af elven i 1850-aarene var anvendt til
jernbanestation, og Jernbanebryggen var overgaaet til kommunen.
Landet paa begge sider af Akerselvens munding blev en
halvø, som skiller mellem öslo havn og indrehavnen ved
Toldboden.
Paa vestsiden af Akerselven stod Jernbanetorvet og
kvartalerne østenfor dette under vand, saa at man ved høivande
kunde ro op imod kjødbasaren ved Dronningens gate.
Man søgte ved bolverker og stenmure at regulere elveløbet
og faa affaldet fra sagbrugene til at bundfælde ude paa havnens
dyb. Private begyndte samtidig at opfylde grundene indenfor
for at bruge dem til lastepladse. Særlig virksomme i den retning
var i 1730-aarene trælastgrossererne.
Ved slutningen af det 18de aarhundrede var disse
land-dannelser paa vestsiden af Akerselven naaet næsten til den
nuværende Jernbanebrygge.
Efter Geelkercks Kristianiakart fra 1649 naaede sjøen op til
Dronningens gate. Ved Victoria hotel og kirkedepartementets
forrige gaard naaede Raadhusgaten og Toldbodgaten ned til
stranden, og her gik to lange træbroer, Søndre og Nordre brygge, i
disse gaters forlængelse ret ud i Bjørviken.
Vandet over de nævnte strækninger har sikkert været meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
