Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
KRISTIANIA BY.
«Courier» i april brød isen og derved aabnede farvandet, hvorfor
en del borgere skjød penge sammen og overrakte kapteinen et
massivt sølvkrus som erkjendtlighedstegn.
Fra 1867 søgte et interessentskab, «Kristiania is- og
bugser-dampskibsselskab», at holde farvandet i Kristiania længst mulig
aabent om vinteren. I flere vintre søgte dette selskab med sine
dampbaade «Pluggen» og «Basken» at holde passagen saavidt
mulig aaben og flk hertil tilskud af havnekassen, ligesom der
ogsaa ydedes bidrag af private dampskibe. Senere overtog
havnekommissionen selv isbrydningen, idet den ved leie af de nævnte
og af andre dampbaade samt ved havnevæsenets egen bugserbaad
søgte at holde farvandet aabent.
I vinteren 1876—77 lykkedes det ved hjælp af 6
bugser-baade at holde passagen aaben til bryggerne lige til midten af
februar.
Dette var sidste vinter der aabnedes raak til Kristiania.
Det følgende aar anskaffedes isbryderen «Mjølner», og siden den
tid har farten været aaben til Kristiania havn det hele aar, alene
med undtagelse af de tider, da skibsfarten langs kysten har været
standset paa grund af havis.
Isbrydningen paa havnen fortsattes til 1893 med isbryderen
«Mjølner». Efterat isen i februar og marts 1893 havde hindret
trafiken betydelig, blev der ved Akers mekaniske verksted bygget
en ny isbryder «Isbjørn», som kostede 276 450 kr.
Havnen i ældre tid. Meget af den bebyggede del af
Kristiania by og havneomraade er dannet ved en fyldning, og havnen
var i historisk tid meget større.
Den ældre kystlinje og kystens forandringer kan sees paa
Geelkercks karter, hvilke kom i universitetsbibliotekets besiddelse
omkring 1860.
Isaak van Geelkerck var en hollandsk ingeniør, som kom til
Akershus under Hannibalsfeiden i 1644 eller 1645 og siden i
mange aar ledede befæstningarbeiderne paa Akershus og andre
fæstninger her i landet, som Bergenhus og Fredrikstad. Han har
paa flere forslag til befæstninger om Kristiania fra 1648 og 1650
trukket op de daværende kystlinjer, saaledes at man ser
Bjør-vikens gamle udstrækning som en stor, bred bugt, som nu er
næsten halvfyldt ved opgrunding udenfor Akerselvens munding
og ved fyldninger langs Kristiania brygger (se kartet over Oslo
bind II, pag. 2). De nye øer i mundingen af Akerselven var endnu
ikke dannet, men dukker først op paa karter fra 18de og 19de
aarhundrede. Men der, hvor Palæet blev bygget i det 18de
aarhundrede, laa der, som før omtalt, en liden ø, som kaldtes Skjæret,
og som i Sverres saga kaldes Sneida.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
