- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
159

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVNEN.

159

Palæhaven gik ret ned til sjøen med en udbygning, en
paviljon med landgaugstrappe paa midtpartiet. Den indre del af
havnen var væsentlig optaget af trælasttomter, og bolverkerne
langs disse bugtet sig fremover med indskjæringer eller bassiner,
de for nævnte pirer. Da Hovedjernbanen anlagdes i 1850-aarene,
blev en del af alt dette erhvervet af denne; disse bassiner blev
lidt efterhvert udfyldte paa nogle enkelte nær.

De betydelige tomtearealer, paa hvilke Nylands store
verksted nu ligger, var, som berørt, en banke ved Akerselvens udløb,
overskyllet af sjøen.

Noget bedre var tilstanden paa vestsiden af Bjørviken. Der
var allerede i 1830-aarene en væsentlig del optaget af brygger,
dels kommunale, dels private, og desuden af den staten tilhørende
gamle Toldbodbrygge.

Langs den aabne plads mellem Toldboden og Palæhaven,
som indtil 1818 var blevet benyttet til tømmerplads, og som var
bleven planeret til paradeplads, blev der af kommunen i
1830-aarene opført en stenkai med færgested og landgangsbrygge.

Af andre brygger paa denne kant var byen eier af
fjerdeparten af Langbryggen, af Fiskebryggen og Sadelmagerbryggen,
medens den tilgrændsende Hjøringbrygge var privateiendom, men
i 1839 blev den kjøbt af staten til brug for toldvæsenet.
Langbryggen var ikke ført saa langt ned som til Borkehullet, og en
forbindelse mellem de to brygger blev først istandbragt omkring
1845. Færdselen ved Fiske- og Sadelmagerbryggen med det lille,
indelukkede bassin, Sadelmagerhullet, var for endel forbundet
med vanskeligheder. Den hele udenfor Sadelmagerhullet liggende
strækning var helt optaget af sjøboder, saaledes at f. eks. adgangen
herfra ud til Revierbryggen var spærret.

Efterat Hjøringbryggen i 1839 var kjøbt af staten til brug
for toldvæsenet, blev Revierbryggen i begyndelsen af 1840-aarene
udvidet med en mod syd gaaende arm af 150 alens længde.
Herved blev der et bassin for mindre fartøier.

Ingen af disse brygger havde tilstrækkelig høide over vandet
eller rummelig bryggeplads.

Endnu i 1860 tilhørte skibsfarten og havnen den gamle tid.
Dampskibenes ruter var endnu forholdsvis faa. Byen var liden,
men skibsfarten og den virksomhed, som knyttede sig til den,
spillede en stor rolle i byens liv.

Det største skib paa havnen omkring 1860 var «Spes et
Fides», et gammelt fartøi paa 300 kommercelæster.

Mange forretningsmænd og embedsmænd boede nede mod
havnen, i Skippergaten, Dronningens gate o. s. v. Folk havde da
mere end nu sin gang paa bryggerne og nede ved havnen. Man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free