Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
KRISTIANIA BY.
spadserede paa fæstningen nedrevolds, hvorfra alle kunde se
skibene komme og gaa.
Kristiania havn var i 1860 praktisk talt indskrænket til
Bjørviken. I bunden af Piperviken var der i 1850-aarene en
træbrygge, senere afløst af en stenbrygge, som blev brugt af
fjorddampskibene.
Inderst i Bjørviken var nogle daarlige træbrygger, som var
sat op i 1856, da jernbanen blev aabnet.
Palæbryggen var først af træ, senere af sten, og blev fra
1860-aarene benyttet af passagerbaade, som tidligere havde
ankret ude paa havnen.
Toldbodbryggen var havnens hovedbrygge, men den var af
træ. Der lossede alle skibe, som kom med stykgods, med frugt
og lignende. Skibe, som laa ved Toldbodbryggen, havde ikke
lov til at have ild ombord; de maatte koge iland.
Jagter fra Nesodden, Asker, Røken o. s. v. kom med
favneved, som blev sat i favne paa bryggen.
Byens folk kjøbte sin ved paa bryggen af jagtefolkene.
Større skibe fortøiet dels ude paa havnen og dels inderst i
viken mellem Slusen og elvemundingen. Slusen eller kanalen
mellem bunden af Bjørviken og Akerselven var gravet for at
skaffe bekvem forbindelse mellem elven og den indre del af
havnen. Ved Kranbryggen og Nylands verksted laa skibene paa
rad med agterfortøining iland og anker forud. Losning og
lastning foregik i pramme.
Større fremmede skibe var sjeldne, men i 1860-aarene var det
stadig paa havnen en hel del smaa franske brigger og skonnerter,
særlig fra Bretagne, som lastede bord og tildels planker. Disse
franske fartøier kom, fordi der i Frankrige var differentialtold.
Den ene side af Slusen var optaget af «Krana», hvis navn
endnu gaar igjen i Kranbryggen. Det var et gammelt
reparations-verksted og mastekran, et ældre anlæg, som fra 1840-aarene
tilhørte Nils Christian Brinch. Man maatte ro over Bjørviken for
at komme til Krana. De drev der omtrent udelukkende med
kjølhaling og reparation af skibe.
Senere blev her en større skibebyggervirksomhed paa Krana.
Det var det eneste verft i Kristiania, indtil Akers og Nylands
verksteder blev anlagt, det sidste i 1857, Akers mekaniske
verksted byggede skibe fra 1854.
Temperatur og saltgehalt i fjorden. Kristianiafjorden er
smal paa strækningen fra Filtvet til Haaøens nordende, men
fjorden er paa denue strækning optil 200 m. dyb. Nordenfor Drøbak
bliver fjorden grundere, idet der tvers over fjorden gaar en ryg
omtrent 60 m. dyb. Længere nord bliver fjorden et bredere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
