Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKER OG KIRKEGAARDE.
165
lands menighed og især Vor Frelsers menighed, og omfatter
fornemmelig det strog, som benævnes Vaterland. Folketallet var
efter folketællingen af 1910 4 130 mennesker, hvoraf 1 432 af
Jakobs, 846 af Grønlands og 1 852 af Vor Frelsers meuighed.
Fra Vaterland smaakirkes menighed blev i 1917 291 personer
overført til Wexels menighed.
Det Tøien smaakirke tillagte sognedistrikt begrænses af
Heim-dalsgaten fra Tøiengaten til Lakkegaten, denne gate til og med
kvartalet nærmest Lakkegatens skole, derfra Sars’s gate til og
med Jens Bjelkes gate og denne gate til Tøiengaten, der følges
til Heimdalsgaten. Menigheden havde efter folketælligen af 1910
en folkemængde af 5 841, hvoraf 3485 hørte til Grønlands
menighed og 2 356 til Petrus menighed.
Pipervikskirken blev opført til brug for det strøg af
Johannes menighed, der begrændses af Storthingsgaten fra Ruseløkveien
til Rosenkrantzgaten, denne gate ned til Tordenskjolds plads,
Strandgaten, Engens gate til Ruseløkveien og denne op til
Storthingsgaten. Distriktet havde efter folketællingen af 1910 en
folkemængde af 5 088, samtlige tilhørende Johannes menighed.
Kristiania menighedskirker havde ved udgangen af 1911
tilsammen 14 970 siddepladse. Tillagt pladsen i de 3 smaakirker
og i Garnisonsmenighedens kirke udgjorde antallet af siddepladse
ialt 17 295.
Som hovedkirke benyttedes i Kristianias ældste tid den ved
branden i Oslo i 1624 beskadigede St. Hallvards kirke, ligesom
ogsaa Akers kirke anvendtes ved enkelte anledninger.
Ved byens anlæg i 1624 flk præsterne som en undtagelse
tilladelse til at bo i Oslo; men et par aar efter maatte de flytte ind
til Kristiania, og der skulde opføres en træbygning, hvori
gudstjeneste kunde holdes.
Den midlertidige trækirke, Kristkirken kaldet, opførtes paa
en høide ovenover Hammersborg, der hvor nu «Sorgenfri» ligger.
Den var liden og tarvelig udstyret. Den benyttedes indtil
byen i 1639 havde faaet sin nye kirke; da skulde den rives,
men den stod til 1756 og blev brugt til ligprædikener ved
begravelser paa den nærliggende Krist kirkegaard, som tilhører
Garnisonsmenigheden.
I 1632 besluttede Kristian IV at bygge en stenkirke i byen
ved det daværende torv paa samme tomt, hvor nu
Johanneskirken ligger, og som senere fra 1773 i mere end hundrede aar
tjente som tomt for Artilleri stalden, «Prinsestalden», saaledes
benævnt efter prins Carl til Hessen, Fredrik VI’s svigerfader og
dengang kommanderende general i Norge.
Kirken, som fik navn af Hellig Trefoldighedskirke, opførtes i
aarene 1632 —1639. Den antoges at ville koste omtrent 20 000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
