Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
KRISTIANIA J5Y.
rdl., hvad byen ikke kunde betale. Alle stiftets øvrige kirker
maatte yde sit bidrag til den. Den kostede ialt 31 355 rdl., og
bygningen blev tillige stiftets domkirke. Den indviedes den 10de
marts 1639 af den bergenske biskop mag. Ludvig Munthe.
Kristiania bispestol var just ledig.
Kirken var en muret korskirke med et firkantet taarn ved
hovedindgangen og kapitelhus paa bagsiden, som vendte mod
Latinskolen, paa Sparebankens nuværende tomt. Den var
omgivet af byens kirkegaard, Rosengaarden kaldet. Den havde et høit
taarn og spir, hvilket sidste først blev færdig flere aar efter kirkens
indvielse. Taarnet havde et ur og fire klokker af forskjellig størrelse.
Kirken fik en vakker altertavle af statholderen Christopher
Urne til Aasmark og en prækestol af borgermester Laurits Ruus,
efter hvem Ruseløkken har sit navn.
Kirkens udstyr med hellige kar af sølv og store
messinglysekroner m. m. skal have været ganske rigt. Flere af disse
gjenstande findes nu i Vor Frelsers kirke. Under det stensatte
gulv var endel gravsteder, de kostbareste i koret kostede 100 rdl.,
medens en almindelig grav for voksne ude paa kirkegaarden
kostede 4 rdl., og paa dennes nordre side, som var mindre fin,
2 rdl. Paa kirkens vægge og piller hang «epitaphier»
(gravskrifter), som undertiden var udstyret med ccontrefeyer» af de
afdøde, indtil saadanne contrefeyer i 1683 blev forbudt.
Denne kirke blev benyttet som forsamlingssted for de «norske
stænder», som før enevoldsmagtens indførelse ikke saa sjelden
sammenkaldtes. Nær kirken laa præstegaarden, sandsynligvis paa
den tomt, hvor senere den nu nedrevne bygning med indskriften
«Gud være med os» blev opført 1689, paa hjørnet af
Toldbod-gaten og Øvre Slotsgate.
Omkring bygningen og henimod den nuværende Toldbodgate
laa kirkegaarden.
Trefoldighedskirken blev ikke gammel. Den 21de april 1686
slog lynet ned i taarnet, smeltede klokkerne og antændte
kirkeskibet, hvorfra ilden udbredte sig til husene i nabolaget.
Efter branden i 1686 laa Hellig Trefoldigheds kirke som
en ruin. Imidlertid holdtes der gudstjeneste i Raadhusets sal.
Kirken kunde med forholdsvis liden bekostning have været
sat istand igjen. Men kong Kristian V havde aaret før kirkens
brand besluttet en udvidelse af Akershus fæstning; flere af de
afbrændte bykvartaler blev derfor sløifede og nye byggepladse
udstukne paa nordsiden af byens vold. Her blev der anvist
tomt til en ny kirke, Vor Frelsers kirke, paa en fjeldknaus
mellem Store og Lille Voldport, ved udløbet af Kongens gate og
Dronningens gate. Man brød ned volden og lod voldgraven
udfylde for at skaffe plads til kirkens søndre fløi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
