Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKER OG KIRKEGAARDE.
173
stiania kommune, findes der 2 andre, nemlig Krist kirkegaard,
tilhørende staten, og Oslo hospitals kirkegaard, tilhørende hospitalet.
Af kommunens 7 kirkegaarde var ved udgangen af 1911
oparbeidet ialt 48.08 ha. med plads for 92 400 gravsteder, hvoraf
27 728 disponible.
Tre af gravlundene ligger udenfor byens grændser.
Kirkegaarde, som benyttedes 1916, er:
Gamle Akers kirkegaard, kun for familiegrave (fæstegrave), er
meget gammel.
Oslo hospitals kirkegaard er meget gamme!, ældre end 1624.
Krist kirkegaard (Garnisonsmenigheden) er fra 1654.
Vor Frelsers gravlund, kun for familiegravsteder (fæstegrave),
er fra 1808.
Sofienberg kirkegaard er fra 1857.
Oslo gravlund, ældre navn «Anefeltløkkens kirkegaard», er
fra 1873.
Nordre gravlund er fra 1884.
Ostre gravlund er fra 1895.
Vestre gravlund er fra 1902.
Vor Frelsers gravlund og Gamle Akers kirkegaard er helt
optagne af bortfæstede gravsteder.
Sofienberg kirkegaard benyttes af Petrus og Jakobs
menigheder og en del af Tøien smaakirkemenighed.
Oslo gravlund benyttes af Oslo menighed og Vaterlands
smaakirkemenighed.
Nordre gravlund benyttes af Gamle Akers, Trefoldigheds,
Paulus, Sagene og Fagerborg menigheder.
Østre gravlund benyttes af Vor Frelsers, Grønlands, Kampens
og Vaalerengens menigheder samt en del af Tøien
smaakirkemenighed.
Vestre gravlund benyttes af Johannes, Uranienborg, Frogner
menigheder samt Pipervikens smaakirkemenighed.
Af eiendommen Helsfyr er i 1912 afgivet ca. 11 maal
grund til det mosaiske trossamfund for anlæg af en kirkegaard
for jøder.
Krematoriet ved Vestre gravlund er før omtalt (bind I, pag. 206).
Den Ilte januar 1889 kom der en lov om ligbrænding, og den
i 1889 stiftede ligbrændingsforening anmodede kommunen om
at opføre et kommunalt krematorium og tilbød 5 000 kr. som
bidrag til opførelse og udsmykning af dette. Andragendet blev
afslaaet, men det blev tilladt paa en af byens kirkegaarde at
opføre et krematorium (ligbrændingsovn) og kolumbarium eller
kjelder for urner til opbevaring af asken. Omtrent hele
Kristianias præsteskab med tilslutning af bispen og stiftsdirektionen
indsendte en forestilling mod, at et krematorium blev lagt paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
