Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
KRISTIANIA J5Y.
indviet kirkegaard. Bystyret bevilgede 1904 et bidrag paa
10 000 kr. til et krematorium med kolumbarium, og efterat
foreningen havde faaet en testamentarisk gave paa 50 000 kr., blev
der ved kgl. resolution af Ilte februar tilladt opført et
krematorium lige ved Sørkedalsveien paa betingelse af, at tomten blev
afgrændset fra den øvrige del af kirkegaarden ved en indhegning.
Til en urnelund paa 17 maal af den nordligste del af Vestre
gravlund blev bevilget 30 000 kr. paa budget for 1913—14. 1
1909 blev brændt 29 lig i krematoriet, i 1911 89, i 1913 157,
i 1916 252. Ialt var der ved udgangen af 1916 brændt
1 091 lig.
I ældre tid lagdes kirkegaardene ved kirkerne, saaledes som
navnet antyder. Den ældste kirke i byen var, som før nævnt,
den lille trækirke Kristkirken paa den nuværende Krist
kirkegaard. Kirkegaarden anlagdes efter inskriptionen paa en ved
dens indgang opreist mindesten først «i den store Pestis Tid
Aar 1654».
Den første kirkegaard for Kristiania bymenighed laa ved
Hellig Trefoldigheds kirke og blev indviet sammen med denne i 1639.
Den laa nær byens ældste torv ved den nuværende
Johanneskirke.
Vaterlands kirkegaard ved Hammersborg, som laa der, hvor
Politikammerbygningen nu er opført, var oprindelig indrettet for
beboerne af byens forstæder, Vaterland, Sagbanken m. v.
Vaterlands kirkegaard angives at være indkjøbt 1659; efter
klokker Svendsens optegnelser skal den allerede tidligere have
været i brug.
Hellig Trefoldigheds kirkegaard blev benyttet længe efter
kirkens brand i 1686, maaske til omkring 1773. Vaterlands
kirkegaard var i brug lige til 1811. Da Vor Frelsers kirke blev
bygget i 1697, blev pladsen omkring denne udlagt til
kirkegaard.
Den meget indskrænkede begravelsesplads paa kirkegaarden
ved Trefoldighedskirken var i 1653 næsten fyldt, saa byens
borgermester, Hans Stockfleth, skrev til statholderen, «at hvis Gud
hjemsøger byen med dødelighed, vide vi ikke, hvor vi de døde
skulle begrave».
Der var en ældre kirkegaard paa Hovedtangen, paa stykket
mellem Prydz’s monument og arméens intendanturbygninger, som
byen ikke havde faaet lov til at benytte. Borgerne søgte om at
faa anvende denne gamle begravelsesplads. Men andragendet blev
ikke indvilget, og Slotsmenigheden flk aaret efter selv en ny
gravlund, den nævnte Krist kirkegaard.
I kjelderne baade i den ældste Hellig Trefoldighedskirke og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
