Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KIRKER OG KIRKEGAARDE.
175
i Vor Frelsers kirke var, som før berørt, indrettet enkelte
begravelsessteder.
I kjelderen under gulvet i Vor Frelsers kirke bisatte byens
mere velstaaende familier sine døde i ofte rigt forsirede kister.
Der var plads til 42 enkelte og 4 dobbelte gravsteder, som
bort-fæstedes, fra 200 rdlr. for den fornemste plads under alteret og
ned til 36 rdlr. for pladsen nederst i kirken. De to kostbareste
gravkamre i kjelderen optoges fra begyndelsen af
vicestat-holder Just Høeg og den Hausmannske familie. Den yngre
general Hausmann, død 1757, bestemte i sit testamente, at kirken
skulde faa 100 rdlr. for stedse at vedligeholde gravkammeret,
saa de «derværende lig uryggelig til verdens sidste tid kan blive
bestaaende».
Ved indlægningen i 1877 af nyt varme- og
ventilations-apparat i kirken blev hele gravkapellet sløifet, og de tunge
kister bragt paa ruller ind i et andet med ligkister opfyldt
kjelderrum.
Kirkegaarden ved Vor Frelsers kirke kaldtes, som før nævnt,
gjerne «Urtegaarden». Der var i mange aar ikke gjærde om
den. I 1717 blev den omgivet af en høi mur. Nogle
trappe-indgange førte gjennem muren, de saakaldte «kirkerister».
Paa sydsiden af kirken, omtrent der, hvor Brandvagten nu
ligger, laa i en række langs muren gravkapeller fra aarene 1720
og senere, tilhørende rige kristianiafamilier.
I 1805 blev det forbudt at indrette gravsteder i kirker.
Kjøbstadskirker, som ikke havde sin kirkegaard udenfor byen,
skulde inden 2 aar skaffe sig en saadan. Kirkegaarden omkring
Vor Frelsers kirke blev da nedlagt i 1808, efterat der i 1807
var kjøbt grund til en ny begravelsesplads, den nuværende Vor
Frelsers gravlund, som dengang laa udenfor bymenighedens
grændser. Den nye kirkegaard indviedes 17de juni 1808.
I 1819 blev kirkegaardsmuren mod Torvet tilligemed nogle
ligkapeller revet, og denne del af grunden tillagdes Torvet. Senere
omdannedes resten af kirkegaarden til have og parkanlæg. To
andre kapeller stod til ud i 1840-aarene ; det ene blev sløifet for
at give plads for de nye basarer og slagterboder, det andet
brugtes i nogle aar som sprøitehus for brandvæsenet, indtil det
blev raseret for opførelse af den nuværendee Brandvagtbygning
(1855—56). Ligkisterne fra kapellerne blev stuvet sammen i en
af kirkekjelderne.
Akershus slotsmenighed, senere Garnisonsmenigheden, havde
egen begravelsesplads, paa Krist kirkegaard paa Hammersborg;
den er udvidet flere gange.
Da benyttelsen af Vaterlands kirkegaard var ophørt fra 1811,
var Vor Frelsers gravlund indtil 1833 byens eneste begravelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
