Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 KRISTIANIA J5Y.
Tøien. Den blev kjøbt for\170 000 rdlr. dansk kurant den
Ilte december 1812, paa en trn-f^da den store statsfallit var
forestaaende, hvad kongen vidste. Sælgeren,justitsraad Bull, fik
som før omtalt (bind I, pag. 450) betalingen K næsten værdiløse
papirpenge. Universitetet fik Det kongelig danske biblioteks
dubletter og den Colbjornsenske bogsamling, det kjøbenhavnske
universitets dubletter af naturalier o. s. v.
Ved resolution af 12te februar 1812 bestemtes det, at
universitetet skulde lægges i Kristiania; der havde været tale om
at lægge det paa Kongsberg. Den 10de april 1812 udstedte
kongen et aabent brev om universitetets fundats.
Den 5te juli 1913 immatrikuleredes det første kuld
studenter, 17 i tallet, i Katedralskolen i den senere
departements-gaard i Dronningens gate.
I august begyndte forelæsningerne i leiede lokaler. Planen
om at bygge baade universitetsbygninger og professorboliger paa
Tøien kom ikke til udførelse.
Auditorierne indrettedes først i raadmand Moestues gaard,
hvor Posthusets bygning staar i 1916, og flyttedes i 1819 til
den saakaldte Mariboegaard (det senere Kevisionsdepartement paa
hjørnet af Prinsens gate og Kongens gate), som i en
menneskealder var universitetsgaarden.
For biblioteket indrettedes plads i den gamle gaard paa
hjørnet af Raadhusgaten og de to Slotsgater. Gaarden opfortes
i 1626, to aar efter Kristianias anlæg. Anatomikammeret
indrettedes ogsaa der, hvorfor gaarden fik navn af
Anatomikammer-gaarden. Her var ogsaa kemisk-fysisk laboratorium.
Paa en del af gaarden Tøien anlagdes en botanisk have.
I 1813 traadte universitetet i virksomhed med 6 lærere.
De første professorer udnævntes i januar 1813, men de
fleste først efter Norges og Danmarks adskillelse af kong
Kristian Fredrik den 1ste juni 1814.
Der var i 1821 19 lærere, i 1831 26, og antallet steg, saaat
der i 1913 var 84 faste lærere (professorer, docenter og lektorer).
Straks efter at landets nye statsskik og foreningen med
Sverige var bragt i orden, tog man fat paa arbeidet for at skaffe
universitetet en fast organisation. Forhandlingerne herom trak
længe ud, navnlig fordi der viste sig at være en meuingsforskjel
mellem regjering og storthing (bind I, pag. 480).
Universitetet fik sin fundats 28de juli 1824. Universitetets
styre var efter denne en kansler, hans stedfortræder, som kaldtes
prokansler, og det akademiske kollegium.
Efter foreningen med Sverige blev statholderen i Norge
kansler for universitetet og dannede en melleminstans mellem
dette og regjeringen. Saa oprettedes i 1817 prokanslerembedet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
