Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITETET.
179
og det blev prokansleren, som forte forsædet i det akademiske
kollegium. Deu første prokansler var biskop Bech, og efter hans
død i 1822 statsraad Treschow.
Da fundatsen for universitetet blev givet i 1824, blev
vicekongen, kronprins Oscar, kansler og vedblev at være det helt
til sin tronbestigelse. Som prokansler fulgte i 1828 grev Wedel
efter Treschow; derefter blev biskop Sørensen prokansler, indtil
en ny lov af 1845 afskaffede saavel kansler- som
prokansler-institutionen.
Det akademiske kollegium med dets formand blev da
Universitetets styre direkte under kongen med kirkedepartementet
som mellemled.
Ved lov af 9de oktober 1905 bestemtes, at en rektor og det
akademiske kollegium skulde lede universitetets virksomhed.
Rektoren vælges af alle universitetsprofessorer for en periode
af tre aar.
I lovens § 6 heder det: «De nærmere bestemmelser om
rektors og det akademiske kollegiums myndighedsomraade gives
ved instruks af kongen, hvilken instruks er godkjendt ved
kongelig resolution af 9de mai 1914.
Der var først 4 fakulteter, det teologiske, juridiske, medicinske
og filosofiske.
Ved lov af 25de februar 1860 deltes det filosofiske fakultet
i et historisk-filosofisk og et matematisk-naturvidenskabeligt
fakultet.
Loven af 1845 havde ophævet en i 1815 indført
«præliminæreksamen», som gav unge mænd uden latinuddannelse adgang
til at studere ved universitetet og der tage «norsk» juridisk
eller medicinsk embedseksamen.
1 1837 kjøbtes dele af Ruseløkkeu med Tullinløkken til
tomt for universitetet, og statskonduktør Grosch udarbeidede
tegninger, som forelagdes for professor Schinkel i Berlin. Den
2den september 1841 lagdes grundstenen til
universitetsbygningerne. Udgifterne udgjorde noget over 1 million kr.
I løbet af aarene 1851—53 toges de nye lokaler i brug.
I 1833 havde universitetet faaet sit astronomiske
observatorium nær Drammensveien.
I september 1861, da Universitetet var 50 aar gammelt, var
der et lærerkorps paa 35 lærere, omkring 560 studenter og et
aarligt budget paa 280 000 kr.
Ved lov af 12te mai 1866 blev alle universitetslærere
professorer, medens de yngre lærere før kaldtes lektorer.
Ved lov af 16de juni 1883 blev eksamen artium, som
tidligere afholdtes ved universitetet, henlagt til gymnasierne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
