Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 KRISTIANIA J5Y.
Antal kandidater som er kommet til fra 1861 :
Teologer. Jurister. Medicinere. Filologer. Realister. Bergmand. Statsøkonomer. Tilsammen.
1861-1870 . . . 24.; 40.0 14.2 • 6.7 2 o l.i 88.7
1871- 1880 . . . 39 o 49.4 24.0 7.8 3.8 0.5 — 124.0
1881 — 1890 . . 27.0 71.s 25.1 11.3 9.7 l.J — 146..,.
1891—1900 . . . 25.8 79.5 55.7 10.2 5.2 0.« — 177.3
1901 — 1910 . . . 17.5 99.4 31.9 lO.o 8« 2.0 6.3 176.7
1911 — 1915 . . . 20.2 52.2 26.0 13.4 6.6 i .a 15.8 141.8
1916...... 14.0 34.0 35.0 14.0 5.0 — 11.0 113.0
Universitetet begyndte sin virksomhed i 1813 med N. Treschow,
professor i filosofi, som formand i kollegiet. Han blev statsraad
i 1814 og døde i 1833. Foruden ham var der da, som før
omtalt, ikke mere end 5 lærere: Georg Sverdrup, død 1850 (græsk
og latin), L. Stoud Platou, død 1833 (historie), S. Rasmussen, død
1850 (matematik og fysik), Jens Rathke, død 1855 (naturhistorie)
og S. B. Hersleb, død 1836 (teologi).
I 1814 kom der til 10 professorer: Michael Skjelderup, død
1852 (medicin), Sørensen, død 1857, og Thulstrup, død 1844, medicin),
Keyser, død 1847 (fysik og kemi), Christen Smith, død 1816
(botanik), Christopher Hansteen, død 1873 (anvendt matematik),
den jnridiske professor Diriks, død 1837, lektor i teologi Stenersen,
dod 1835, Esmarck, død 1839 (bergvidenskaberne) og Lundh, død
1836(teknologi). Esmarck, Platou, Diriks og Thulstrup var danskfødte,
men allerede tidligere bosat i Norge. De andre 11 var norske.
Universitetet var dengang først og fremst en skole for
uddannelse af embedsmænd, og den videnskabelige produktion
var i en række af aar ikke betydelig.
Landet trængte mange nye embedsmænd, og det gjaldt at
oplære disse, saavidt de faa lærerkræfter formaaede. Der var
ikke nok studenter, og de fleste jurister og medicinere var en
tid for størstedelen ikke studenter, idet de blot underkastede sig
en lettere saakaldt præliminæreksamen, hvilken ophævedes i 1845.
Universitetet udgav indtil 1847 to latinske programmer, som
professoren i latin var forpligtet til at skrive til de to aarlige
universitetsfester, reformationsfesten og kongens fødselsdag. Senere
har disse programmer været benyttet til forskjellige arbeider.
Den videnskabelige produktion her i landet har taget et vældigt
opsving i de seneste menneskealdre og synes at vokse aar for
aar, og denne produktion skyldes for en væsentlig del universitetets
lærere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
