Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
universitetet. 185
Universitetsbiblioteket har paa grund af sin sterke vækst,
som før omtalt, faaet en ny bygning paa Drammensveien,
samlingerne har faaet nye store bygninger, som Det historiske museum,
og bygninger paa Tøien.
Om fremskridtene i undervisningen paa lægevidenskabens
omraade vidner blandt andet de bygninger, som er reist i den sidste
menneskealder, Rigshospitalet, Kvindekliuiken og Øienkliniken, og
nye andre udvidelser er forestaaende.
Med lærerkræfter er universitetet i aarenes løb blevet godt
forsynet, og saavel paa de eksakte videnskabers omraade, som
paa medicinens, retsvidenskabens og det praktiske livs omraade
er der ydet et stort arbeide, saa det haab, som i 1811 knyttedes
til universitetet, er ikke skuffet.
Enkelte af de mænd, som paa forskjellig maade har vakt
opmerksomhed, og som nu er døde, skal her nævnes, idet en mere
detaljeret paavisning af, hvad der ovenfor er sagt, vilde blive vidtløftig.
Særlig tiltrak sig den lærde verdens opmerksomhed i
universitetets første tid den allerede i 1829 afdøde matematiker
Niels Henrik Abel, som i sit sidste leveaar var docent ved
universitetet, og til hvis minde det i 1908 afslørede monument er reist
i Slotsparken (bind I, pag. 110).
Fysikeren og astronomem Christopher Hansteen, født 1784,
professor fra 1814, død 1873, blev i universitetets ældste tid
berømt ved sine magnetiske iagttagelser, hvilke han i aarene
1828 til 1830 udstrakte til Sibirien. De yngste professorer
benævntes før 1866, som før nævnt, lektorer, men er i det følgende
alle nævnt professorer.
Det er særlig de matematiske og naturvidenskabelige
opdagelser, som paa grund af fagenes natur lettest vækker opmærksomhed
udenfor landets grændser.
C. M. Guldberg, født 1836, professor 1869, død 1902, ogP. Waage,
født 1833, professor fra 1861, død 1900, er grundlæggere af den
mekanisk-fysiske opfatning af kemien, der efter dem har faaet navn
af den Guldberg-Waage’ske lov.
Sophus Lie, som var født i 1842, og hvis arbeidsaar falder
mellem 1871 og 1899, leverede slag i slag arbeider, hvis mængde
og rigdom paa originale idéer førte tanken tilbage paa Abel.
Han blev professor i 1872, kaldtes i 1886 til universitetet i Leipzig,
kom tilbage til det norske universitet i 1894 og døde i 1899.
Kristian Birkeland, født 1867, professor fra 1898, død i Tokio
1917, blev ved studiet af katodestraalerne ført over til studiet af
nordlyset og de kosmiske problemer, som staar i forbindelse med
dette. Nordlyset er efter ham katodestraaler, som slynges ud fra solen
og indsuges af jordmagnetismen. Han førtes videre ind paa en
række kosmiske problemer, og hans arbeider udmærker sig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
