Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
universitetet.
187
ning, født 1853, professor fra 1894, død i 1916, er kjendt som
tolker af lilleasiatiske indskrifter og etruskisk og har ydet et
betydeligt arbeide paa de germanske sprogs omraade.
Moltke Moe, født 1859, professor fra 1886, død 1913, har
samlet en stor skat af norske folkeviser, folketraditioner og
eventyr, hvis mærkværdige vandringer han har eftersporet. Af sit rige
kundskabsforraad øste han med rund haand til alle sider, og han
har en væsentlig del i mange andres videnskabelige arbeider.
Paa teologiens omraade øvede Gisle Johnson, født 1822,
professor fra 1849, død 1894, og C. T. Caspari, født 1814, professor
fra 1847, død 1892, stor indflydelse i ortodoks og pietistisk
retning, og gav den religiøse retning i landet en temmelig
enestaaende ensartethed. Med Fredrik Petersen, født 1839, professor
fra 1875, død 1903, blev der mere plads for systematisk
tænkning blandt teologerne. Da der siden kom op det spørgsmaal,
om den teologiske tænkning ved universitetet skulde være
indgjærdet inden den augsburgske konfessions ramme, blev der
oprettet et menighedsfukultet udenfor universitetet, hvilket fakultet
skulde holde sig indenfor denne ramme.
Paa den norske lovgivnings omraade har flere
universitetslærere sat dybe mærker. En række udmærkede love i
1840-aarene skyldes for en væsentlig del Schveigaard, født 1808,
professor fra 1835, død 1870, hvis virksomhed tidligere er berørt.
Berhard Getz, født 1850, professor fra 1876, død 1901, har en
væsentlig del i store lovarbeider, særlig i straffelovprocessen og
strafferetten.
I det hele har en række universitetslærere havt en betydelig
indflydelse paa landets love, dets økonomi og dets politik. Her
kan nævnes eidsvoldsmand Georg Sverdrup, der var professor fra
1813 til 1841, Frederik Stang, senere statsminister, var
universitetslærer fra 1831 til 1835. Ole Jacob Broch, professor fra
1848 til 1889, var statsraad i tiden 1869—1872. Han var
professor i matematik, men var sysselsat paa de forskjelligste
maader, som storthingsmand mellem 1862 og 1869; han virkede
ivrig for jernbaneanlæg, deltog i administrationen af Enkekassen,
Hypotekbanken, Hovedbanen og andre jernbaner, afgav forslag
om anlæg af den første telegraf i Norge, virkede for forandringer
i myntvæsenet, for indførelse af metrisk maal og vægt o. s. v.
Thorkil Aschehoug, født 1822, universitetslærer fra 1852, død
1909, har fortolket Norges offentlige ret og udgivet
statsøkonomiske skrifter; han var som Broch anvendt i en lang række af
kommissioner og repræsenterte Kristiania paa storthinget fra 1868 til 1882.
Foruden de her nævnte universitetslærere kunde der nævnes
en lang række, der paa forskjellig vis har bidraget til fremme
af landets videnskab, kunst, lovgivning og økonomi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
