Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
kristiania J5y.
Skuespil.
Skuespil, naar dermed menes sceniske forestillinger, var ikke i
brug i Norge i oldtiden, ialfald nævnes saadanne ikke i sagaerne;
derimod var der andre fornøielser beregnede paa tilskuernes
underholdning. De gamle vaabenøvelser og lege kunde betragtes
som et slags skuespil, forsaavidt som de afholdtes paa offentlige
steder med mange tilskuere.
Meget tidlig omtales, at de norske konger — ligesom vel
ogsaa andre høvdinger — havde gjøglere (trüöir, enkelttal trüör,
eller leikarar, enkelttal leikari) i sin gaard, hvilke morede kongen
og hans hird med allehaande kunster. Allerede om kong Harald
Haarfagre heder det i et samtidigt digt af skalden Hornklove, at
han til sin fornøielse havde gjøglere, der gjorde kunster med
øreløse hunde, medens andre gjøglere hoppede paa hælen om
ilden med brændende spaaner i hænderne.
I et haandskrift af Sverres saga fortælles, at skalden Maane,
som var veüdt tilbage fra en pilegrimsreise, traf kong Magnus
Erlingsson, medens han og hans hird morede sig med at se paa
to gjøglere (leikarar), der i stuen lod smaa hunde hoppe over
høie stænger, og de hoppede desto høiere, jo fornemmere
tilskuerne var.
Kongen opfordrede Maane til at gjøre en vise om gjøglerne.
Skalden kvad to viser, hvori han drev spot med deres kunster
og uarrefagter og med deres gigespil og blæsen paa pibe,
hvormed de ledsaget sine gjøglerier. Viserne vakte latter, og
hirdmændene sang dem, idet de slog kreds om gjøglerne. Disse var
glade ved omsider at slippe ud.
Gjøglere af denne art var lidet anseede.
Af strengeinstrumenter nævnes i sagaerne harpa, fiöla og
gigja, og de kunstnere, som spilte paa disse instrumenter, kaldtes
harparar (harpeslagere), ßölarar (violinspillere), gigjarar
(gigespillere).
De ældste skuespil. De vigtigste kilder til teatrets historie
i ældre tid er rigsarkivar Huitfeldt Kaas’ «Kristiania
Theaterhistorie», hvilken omfatter den ældre tid indtil 1807. Denne
bog udkom i 1876.
Ved de svenske hertuger Erik og Valdemar Magnussønners
bryllup i Oslo 29de september 1312 med- de 2 norske
kongedøtre Ingeborg Haakonsdatter og Ingeborg Eriksdatter (bind I, pag.
309) synes et slags kunstnere at have optraadt.
Den katolske kirke opførte religiøse skuespil eller optog, og
som rester af disse middelalderens religiøse dramatiske optog maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
