- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / III: Kristiania. Anden del (1917) /
208

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

KRISTIANIA J5Y.

og dramaturgisk kritik; i 1856 gik han over til «Morgenbladet»,
hvor han som teaterrecensent sogte at hævde den norske
nationalitets ret paa landets hovedscene.

Skjønt Bjørnson forstod at vurdere de danske skuespillere
ved Christiania theater, holdt han strengt paa, at ingen nye
danske kræfter burde engageres, da dette kun vilde lede til
yderligere at forplumre den norske scenes udviklingsgang. Da den
artistiske direktør ikke vilde tage hensyn til de reiste krav, blev
der nedlagt en protest ved en aggressiv optræden.

Bjørnson var den egentlige ophavsmand til de
demonstrationer, som fandt sted i 1856, om end disse kanske fik et noget
større omfang end han havde formodet. Det almindelige
mis-nøie med teatrets styrelse og harmen over de brudte løfter gav
sig luft.

Direktionen havde engageret en ny dansk skuespiller,
Ferdinand Schmidt. En del af publikum peb frygtelig, før han kom
tilorde. Det heder, at der var en begeistring paa den ene side
og en forbitrelse paa den anden, som var uden lige.

Bjørnson leverede (anonymt) i «Morgenbladet» en længere
redegjørelse, betitlet «Pibernes program» ; det var ikke den
nyankomne mand, der var ment, men selve den mangel paa
agtelse for nationens krav, den haan, der var vist den ved denne
leilighed, mod hvilken der var nedlagt protest.

Foreløbig fandt teatrets direktion, at den ikke behøvede at
tage noget hensyn til oppositionen.

I sæsonen 1856—57 blev engageret af danske ikke blot Schmidt
og kone, men ogsaa Jacob Luvd og kone samt Sahlertz. Men
omtrent samtidig flk ogsaa de norske kræfter en særdeles
værdifuld forøgelse ved Johannes Brun’s og Louise Brun’s engagement.

Den 24de april 1857 debuterede paa Christiania theater
Brun som Michel Perrin og den 30te s. m. Louise Brun som
Luise Hertz i «Indkvarteringen».

Brun var knyttet til Christiania theater indtil sin død i
1890 og udviklede her sit store, væsentlig i komisk retning
gaaende talent. Paa Christiania theater udførte han henimod
400 roller.

Af sin samtid stod Brun anerkjendt som den største
skuespiller, den norske nation hidtil havde frembragt.

Louise Brun, der var født i Bergen 1831, havde den 2den
januar 1850 debuteret paa Bergens scene, og hun var en begavet
kunstnerpersonlighed.

Hun forblev ved Christiania theater indtil sin død den 21de
januar 1866.

Begyndelsen af femtiaarene var en gold periode i vor
literatur, og for dramatisk produktion var tiden fornemmelig lidet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/3-2/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free