Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skl’esi’ii.
207
at verne om talesproget. Som sproglig veileder for eleverne valgtes
overlærer Knud Knudsen.
Den Ilte oktober 1852 aabnede «Christiania norske
dramatiske skole» siue forestillinger i huset nr. 1 i Møllergaten med
opførelsen af Bjerregaards toakts vaudeville «Krydsbetjenten».
Det mødte interesse hos en del af publikum, navnlig hos
under-og mellemklasserne. Det var fornemmelig det der indførte
talesprog, som gjorde den norske scene mindre yndet inden de
dannede klasser. Anvendelsen af de haarde konsonanter stødte
dengang i høi grad an mod den almindelige sprogbrug; ja selv
brugen af ord som «sjø» og «skog» tog datiden anstød af.
Dette konkurrerende norske teater fra 1852 havde samlet et
meget dygtigt personale (frk. Parelius, Abelsted, Bucher, fru
Hunde-vadt, frk. Berg, hr. og fru Døvle, hr. og fru Krohn, hr. og fru
Isachsen), som under Ibsens særdeles heldige ledelse vandt
almindelig sympati. En særlig interessant kunstnerinde synes
teatret at have havt i fru Benedicte Hundevadt-Krag, der blev den
første Hjørdis og fru Inger, men som vistnok egentlig besad
udmærkede anlæg for operaen, at dømme efter hendes meget store
sukces som sangerinde i Stockholm ca. 15 aar senere.
Direktionen for Christiania theater bekjendtgjorde allerede i
marts maaned 1853, at den havde besluttet fremtidig i regelen
kun at engagere nordmænd.
Endel norske kræfter kom i den nærmeste fremtid til at
forsøge sig paa Christiania theater. Den 23de april 1853
debuterede saaledes Harald Nielsen fra Bergens scene, den 1ste februar
1855 frøken Sullustad fra den dramatiske skole, der nu havde
antaget navnet «Christiania norske theater». Den 22de marts
næstefter debuterede frk. Parelius, ligeledes fra Christiania norske
theater. Ogsaa fru Hundevadt fra det herværende norske samt
hr. og fru Isachsen fra Bergens teater optraadte som gjæster i
sæsonen 1854—55.
De nye norske kræfter blev dog ikke længe ved teatret,
hvor de ikke fik nogen synderlig anledning til at udvikle sine
evner.
Direktionen begyndte, trods det nogle aar i forveien givne
løfte kun at ville engagere norske skuespillere, paany at se sig
om efter dansk assistance.
Nu brød oppositionen for alvor løs, og i spidsen for samme
stod den treogtyve-aarige Bjørnstjerne Bjørnson, som fra nu af
blev en af de ivrigste forkjæmpere i striden for teatrets
nationalisering. Et stort teaterslag stod den 6te mai 1856 med
Bjørnstjerne Bjørnson som leder.
Bjørnson var i 1854 bleven knyttet til «Krydseren» og
dennes efterfølger «Aftenbladet». Han var medarbeider for literær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
