Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
kristiania J5y.
Høsten 1857 havde Henrik Ibsen indleveret til Christiania
theater sit nye stykke «Hærmændene paa Helgeland». Den
artistiske direktør begyndte at faa betænkeligheder ved denne
moderne dramadigtnicg, som fuldstændig emanciperede sig fra den
Oehlenschlägerske skole, og med sagastilen som forbillede vilde
skabe et nyt norsk drama.
Stykket blev dog ikke ligefrem afvist; det skulde op i marts
1858, hed det, men det skede ikke, og der blev svaret med
udflugter. Saa brød striden løs. Ibsen paatalte teatrets adfærd
mod de norske forfattere.
Fra Bergen lod nu Bjørnson, som i 1857 var bleven artistisk
direktør ved teatret der, høre fra sig, og i Kristianiapressen var
det fornemmelig det af P. Botten-Hansen redigerede «Illustreret
Nyhedsblad», som tog sig af digterens og de norske forfatteres
gjenvordigheder. Allerede i 1857, da Borgaard havde negtet
Ibsens skuespil «Fru Inger til Østeraad» opførelse paa Christiania
theater, udtalte bladet, at det ikke formaaede at se nogen anden
grund til at stænge stykket ude end en særegen lyst hos teatrets
danskfødte leder til at holde borte fra dets scene de norskfødte
forfatteres produkter. Et af en dansk direktør og et dansk
personale drevet hovedteater i Norge, der ansaa landets forfattere
for sig uvedkommende, var en uting.
Stridens formaal, at faa «Hærmændene paa Helgeland»
opført paa Christiania theater, opnaaedes ikke. Forfatteren maatte
lade sig nøie med at præsentere det for publikum paa Kristiania
norske teater med dettes yngre og for stykket mindre egnede
kræfter. Først den Ilte april 1861 kom det til opførelse paa
Christiania theater, hvor det den 20de marts 1896 var opført
ialt 100 gange.
Af originale arbeider opførtes i tidsrummet 1858—63 «En
time paa Jerkind», lystspil i 1 akt af H. 0. Blom, «Djævelens
Barn», lystspil i 2 akter med sange (af Z. Schlytter), «Dyrskue»,
vaudeville i 1 akt (af J. Vibe), «En Julaften;;, sangspil i 2 akter
(af C. P. Riis) og «Eystein Meila», drama i 3 akter (af K. Elster).
Vaaren 1858 indsendte Bjørnson sit treakts drama
«Halte-Hulda» til Christiania theater, hvor det antoges til opførelse deu
følgende sæson — et løfte, som imidlertid ikke blev indfriet.
Det kom først paa scenen paa Christiania theater i 1865, efterat
det i 1862 var opført paa Kristiania norske teater.
Striden om det danske teater blussede fornemmelig heftig
op fra slutningen af 1859, da Bjørnson var vendt tilbage fra
Bergen til Kristiania for at indtræde i «Aftenbladets» redaktion.
Trods den sympati, de danske kunstnere nod hos en stor del af
Kristiania publikum, var det dog uundgaaeligt, at de maatte føie
sig trykkede af situationen. To af dem, Petersen og Møller, for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
