Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKUESPIL.
211 ’
lod teatret, og i begyndelsen af 1860 optraadte fru Schrumpf
for sidste gang efter at have været knyttet til teatret i et
tidsrum af 30 aar. Wiehe forlod 1860 den scene, hvor hau i 9 aar
havde været publikums erklærede yndling. I 1861 forlod fru
Bratz teatret, og i sæsonen 1862-—63 opsagdes Borgaard som
artistisk direktør. Han havde med dygtighed ledet teatret. Den
næste afgang var Jørgensens og frues, som reiste tilbage til
Kjøbenhavn.
Paa teaterplakaterne benævnes endnu i 1860 de gifte
skuespillerinder madamer, de ugifte jomfruer. Fra 1ste januar 1861
benævnes de fruer og frøkener, saa denne forandring i titulaturen
er i Kristiania foregaaet paa denne tid.
Det danske personale svandt efterhaanden mere og mere ind,
medens det norske i samme tidsrum var blevet forøget med
fru Hundevadt (1860), Hans Brun (1861) og Sigvard Gundersen,
hvilken sidste debuterede den 7de september 1862 som Ingomar
i «Ørkenens søn».
Fru Hundevadt, der var født i Bergen, paa hvis scene hun
havde debuteret i 1850, og som senere en tidlang havde tilhørt
Det norske teater i Kristiania, var en begavet skuespillerinde,
som med sit særlig for det komiske fag anlagte talent forenede
en prægtig sangstemme.
Ogsaa Hans Brun havde debuteret paa Bergens scene 1855.
Han var en dygtig sanger, som tik et større virkefelt i aarene
1874—77, da man paany søgte at, forene en opera med talescenen.
Sigvard Gundersen, født i Kristiansand 1842, fandt først sit
rette kunstneriske omraade, da han gik over til karakterfaget.
Her fik hans talent et rigt felt saavel i det norske historiske
drama som fornemmelig i det moderne samfundsskuespil, hvor
han skabte en række fortræffelige figurer. Til Christiania theater
blev Gundersen knyttet til udgangen af sæsonen 1898—99.
I begyndelsen af sekstiaarene var teatrets økonomi i mislig
forfatning. Dette bidrog til at fremme sammenslutningen mellem
Det norske teater og Christiania theater.
Efter et par mislykkede forsøg paa at faa istandbragt en
sammenslutning af de to norske scener blev i oktober 1862,
efterat Det norske teaters bo var kommet under skifterettens
behandling, aabnet forhandlinger i en generalforsamling.
Enden blev, at en generalforsamling af Christiania theaters
aktionærer 28de november 1862 besluttede en sammenslutning paa
de vilkaar, der foreløbig var antagne mellem Det norske teaters
skuespillerpersonale og en af generalforsamlingen nedsat komité.
Det syntes dog, som om sagen skulde strande paa grund af, at
den daværende direktion (B. Dunker, H. Schirmer og G. Ræder)
ikke vilde akceptere generalforsamlingens beslutning. Denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
