Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skuespil.
215 ’
Opførelsen af «Den skjønne Helene: skyldtes økonomiske
hensyn. Skjønt denne Offenbaehske burleske opførtes i en sterkt
beskaaret form, gav det Bjørnsons modstandere en velkommen
anledning til at angribe hans styrelse i den krænkede morals
navn. Ved den fjerde opførelse blev der pebet, og
demonstrationerne antog et temmelig stort omfang. Stykket gik ialt
16 gange og trak stadig fuldt hus og bragte mange penge i
kassen.
I sæsonen 1866—67 opførtes Frans Hedbergs romantiske
skuespil «Bryllupet paa Ulfåsa», Alfred de Mussets treakts lystspil «Man
maa aldrig sværge paa noget» gaves i oversættelse af Bjørnson.
1867 kom til udførelse Bjørnsons «Maria Stuart i Skotland». Til
iscenesættelsen var anvendt mere pragt i dragter og dekorationer
end i noget andet paa hin tid opført stykke. Titelrollen spilledes
af fru Gundersen, og kritiken omtaler i særdeleshed hende
med anerkjendelse. Stykket gaves den 28de november 1893 for
100de gang.
Den 28de december 1866 debuterede fru Johanne Juell
(senere fru Reimers) som Regisse i «Svend Dyrings hus». Fru
Juell (f. EI vig) var født i Bergen 17de oktober 1848 og var i
1866 engageret ved det nyoprettede Folketeater i Kristiania i
Akersgaten, hvorfra hun kom til Christiania theater. Hun
forenede med et stort og alsidigt talent megen intelligens og en
høi grad af energi og blev i aarenes løb en af scenens mest
anvendte og yndede kræfter. Hun forblev ved Christiania theater
til sin død den 29de april 1882.
Da direktionen og Bjørnson ikke blev enige om de af ham
fremsatte engagementsvilkaar, fratraadte Bjørnson sin stilling
i 1867. Der var uenighed om grændserne for den artistiske
direktørs og den kollegiale direktions magtomraade.
At teatret led et tab ved Bjørnsons bortgang, var den
almindelige mening, og dets stilling og virke i de nærmest
efterfølgende aar viste, at denne anskuelse var fuldt berettiget.
Ledelsen af teatret overdroges i 1867 til Olaf Skavlan, død
som professor i 1891. Sæsonen 1867—68 blev eiendommelig
derved, at, dets egne kunstnere kun delvis toges i brug.
Den svenske operasangerinde fru Louise Michaeli optraadte
som Marie i «Regimentets datter» og Agathe i «Jægerbruden».
I oktober assisterede Ole Bull ved 4 forestillinger med sit
fiolin-spil. Frk. Olufine Moe debuterede i Scribes lystspil «Den første
kjærlighed». Hun blev en støtte for teatrets lyriske repertoire.
Arnoldus Reimers debuterede i 1867 som Stig Hvide i «Svend
Dyrings hus». Hans begavelse tillod ham at tage roller fra
Shakespeare og Oehlenschläger, fra vort nationale drama (Ørnulf,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
