Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
kristiania J5y.
Akershus’s beleiring. I 1728 blev denne skik afskaffet ved et
kongeligt reskript, da rektoren havde klaget over den lange
forsømmelse ; nogle gutter havde grebet denne anledning til at løbe
bort fra skolen, og omløbende løst pak havde overfaldt disciplene.
Kristiania kommune maatte siden betale skolen 130 rdlr. om
aaret for det tab, skolen havde lidt derved, at disse løier hørte op.
Sangen ved gudstjenesten i Vor Frelsers kirke udførtes i den
ældste tid af katedralskolens disciple. Skolen fik herfor aarlig
af kirken 52 rdlr., og kirken bekostede skolebygningens
vedligehold; derhos lik katedralskolen den afgift, der i 1719 var
fastsat for sang ved andre forretninger. Afgift for brudevielser
og begravelser var reguleret efter vedkommendes stand, og den
maatte (undtagen ved fattiglemmers begravelse) betales, enten der
var sang eller ikke. I 1800 og 1808 blev skolens sangopvartning
og indtægterne overført til Kristiania opfostringshus.
Katedralskolen havde i det 18de aarhundrede i det hele
fortjente rektorer, som Jacob Rasch, 1706—37, Erik Nikolai Arbien,
1737—45, Jacob Peder Hersleb, 1745—1781, og den udmærkede
latiner Søren Seerup Monrad, 1782—1788. I aarene omkring 1760
—-70 kom fra skolen flere siden berømte elever, som Johan Herman
Wessel og hans broder Ole Chr. Wessel, latineren Søren Monrad,
Ole Gjerløv Meyer, Bendix Djurhus Prahl, Edvard Storm,
Christian Colbjørnsen, Jacob Edvard Colbjørnsen. Men skolen var
ikke sterkt besøgt; det ansaaes ikke passende for rige folks børn
at gaa i en skole, hvor undervisningen gaves gratis, og hvor
eleverne maatte synge i kirken og gjøre opvartning ved brylluper,
begravelser o. s. v. De velstaaende folk holdt huslærere og
overlod skolen til landspræsters og den ringere borgerstands børn.
Alle klasser eller lektier havde tilsammen ikke mere end 40
disciple, medens der ved det 18de aarhundredes begyndelse havde
været dobbelt saa mange, stundom tredobbelt.
I 1789 blev Niels Treschow rektor.
Latinskolernes indredning var i mange henseender som for
hundrede aar tilbage. Alle klasser var samlede i et eneste værelse,
hvor 4—5 horere paa engang talte i munden paa hinanden under
opsigt af rektor eller konrektor.
I 1799 blev katedralskolen reformeret. I stedet for
lektiehørere fik man faglærere, der skulde benævnes overlærere. Hver
overlærer skulde have som medhjælper en adjunkt. Disciplenes
sangopvartning afskaffedes, og skolepenge skulde betales.
Den første eksamen artium holdtes i katedralskolens lokale
den 25de juni 1813, og den 3dje juli immatrikulerede Treschow
som rektor 17 studenter, som havde været oppe til eksamen.
Af disse vare 7 dimitterede fra Kristiania. Mellem disse første
17 var senere statsraad Hans Riddervold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
