Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 kristiania By.
med piller af huggen sten. Ovenpaa porten var rum til vagt og
fængsel.
I 1632 bevilgede kongen 500 rdlr. tii at fylde voldgraven
ved en vandledning fra Akerselven.
Efter 1633 blev der overhovedet kun rykkevis bygget eller
repareret paa byens forsvarsverker, naar der var fare paafærde;
men naar faren var over, lod man som oftest arbeidet ligge.
Før byen blev anlagt, var Akershus kun den øverste med
mure indsluttede del af den øvre fæstning. Den øvre fæstnings
nedre del blev først af Kristian IV indtaget i befæstningen,
forsynet med mure mod nord og øst samt udvidet og forbedret mod
syd og vest. Fæstningen var tidligere fremdeles indskrænket til
fjeldhøiden, hvorpaa slottet ligger. Den siden saakaldte
Contre-skarpe («Kontraskjæret») og den regulære øvrevolds
hovedfæstning, hvor strafanstalten, hovedvagten o. s. v. nu er, henregnedes
til Hovedtangen, som var en lavere liggende, udyrket og
ubebygget strækning, der omgav slottet mod nord, øst og syd.
Vaaren 1645 blev under Hannibalsfeiden Akershus og byens
volde i hast sat i forsvarstilstand, idet voldene undergik en
reparation. Men nogle aar derefter var de atter komne i forfald.
I 1648 lod Hannibal Sehested ved hollænderen Isaac van
Geelkerck udarbeide planer til en forsterkning af Akershus og
Kristiania befæstning.
Geelkerck foreslog 1648 forskjellige forbedringer ved
Akershus og byens volde. Byen skulde fuldstændig indesluttes ved
forsvarsverker tillands og tilvands. Hvis disse indtoges af fienden,
skulde Contrescarpen (de paatænkte udenverker ved Akershus)
danne det andet holdepunkt i forsvaret, Akershus nedre
fæstning det tredje, og den øvre fæstning det fjerde og sidste,
Voldene omkring byen flk ingen betydning, da der ingen
angreb kom i den tid, da den var omgivet af volde og grave.
Efterat voldene var komne istand, blev de vanskjøttede;
palis-saderingen ved stranden toges hort, og borgerne tog sten fra
voldene til egne byggeforetagender. Under Kristian Vs reise
i Norge i 1685 heder det, at byens befæstninger ikke var af
synderlig vigtighed, da de en tid havde ligget uden at repareres,
og det ansaaes unødigt at gjøre noget ved befæstningerne, da de
beherskedes fra nordenforliggeude høider.
Det er tvilsomt, om Kristiania nogensinde har været
fuldstændig omsluttet af fæstuingsverker. Da Karl XII i 1716 lagde
sig for Akershus, var voldene borte og Kristiania en aaben by,
som fienden frit kunde besætte.
Voldene og palissadernes betydning for forsvaret synes ikke
af de militære at være blevet sat synderlig høit, hvilket vistnok
har været en grund til, at de blev vanskjøttet. Man lagde kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
