Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
befæstninger og borgervæbning.
267
vægt paa at forsterke Akershus, hvor feltmarskalk Wedel, den
første greve af Jarlsberg, bl. a. fuldførte de ældre volde om
Hovedtangen. Udenverkerne paa nordsiden af den indre
fæstning ved den saakaldte Contresearpe, nu «Kontraskjæret»
udvidedes.
Efter den store brand i 1686 besluttede kongen efter forslag
af statholder Gyldenløve, at byens volde, som da var forfaldne
og unyttige, skulde rives, medens Akershus fæstningsverker skulde
betydelig udvides mod nord over de brændte kvartaler paa
Kontraskjæret.
De udvidede fæstuingsverker gik langt ind paa byens
nuværende omraade. Det meste af Grev Wedels plads, en betydelig
del af kvartalet mellem denne og Revierstrædet, omtrent hele
Hankpladsen og størstedelen af Kontraskjæret lige hen til
Piper-viksbakken ved Raadhusgatens nordlige endepunkt, var optaget
af fæstningens volde, grave og glacis.
Nær ved det vestlige hjørne af byens nuværende festlokale,
laa Hovedtangsporten, som i 1756 blev udvidet til en staselig
portbygning med façade mod byen i gjellebækmarmor.
I 1807 blev paa Hovedøen anlagt 2 batterier, det østlige
bestykket med 10 kanoner, det vestlige med 12. Der var
blokhuse til forsvar af indløbet. Paa «Vippen», yderst mod sjøen,
blev anlagt et jordbatteri. Endelig anlagdes et jordverk ved
Alunverket til bestrygning af østre indløb.
I 1816 blev bestemt bygning af to krudttaarne paa Hovedøen,
og derhen flyttedes krudtet fra Akershus.
Efter 1814 blev det bestemt, at fæstningsverkerne om
Hovedtangen skulde sløifes og tomterne bruges til byggepladse. Som
følge heraf blev portbygningen nedtaget i 1827, og omtrent
samtidig begyndte man at rive voldene ned og opfylde gravene i
strøget fra Opfostringshuset ved Nedre Slotsgate til sydsiden af
Grev Wedels plads. Her opførtes offentlige bygninger, som
Ridehuset (1828), Artillerigaarden (nu Intendanturbygningen, 1829),
Arméens hoveddepot (1832), Norges bank (nu Rigsarkivet),
Forsvarsdepartementets gaard (1834 og 1864 med ombygning i 1899),
Christiania theater (1837) og Loge- og festivitetsbygningen (1837
— 1839).
Resten af voldene stod endnu nogenlunde urørt til 1860.
De var beplantede med store løvtrær og var længe byens mest
besøgte spaserplads.
I 1860-aarene tiltrængtes mere plads til militære bygninger;
voldene søndenfor grev WTedels plads reves i 1903 og følgende
aar sløifedes ogsaa bastionerne ved Vippetangen, idet byen for
lVa million kroner kom i besiddelse af hele den fæstningen
tilhørende strækning langs sjøen, fra Skippergatens forlængelse til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
