Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
befæstninger og borgervæbning. 269
besluttedes uddelte som pensioner til trængende af begge kjøn
inden handels- eller haandverksstanden.
Borgervæbningen bestod af infanteri; der var ikke som i
Bergen noget borgerligt artilleri. Derimod var der et borgerligt
kavaleri eller det gule kor. Korpset som efter 1812 officielt
kaldtes Kristiania kongelige borgergarde, var oprettet i 1789, til
følge og bevogtning samt til opvartning for de kongelige personer,
der benaadede byen med sine høie besøg. Det skulde bestaa af
en anfører og 13 frivillige. Deres uniform har været
forskjellig, men de var altid pragtfuldt og farverigt udstyret som
paradisfugle. Deres første uniform var lysegule kjoler og
benklæder, lyseblaa veste og kraver med hvide knapper i, sorte
hatte med en hvid, i toppen lyseblaa fjær og en sort
baand-sløife, hvide sabler med kongens navnetræk paa heftet, hængende
i et sort bandoler med en liden sølvplade for brystet og med et
af blaa silke med guld indvirket sabelbaand, lyseblaat ridetøi
med silkefrynser om og mørkebrune heste.
Under krigen i 1808 havde korpsets medlemmer efter tur
gjort tjeneste som eskorte for krigsfanger og transporter samt
som overbringere af brevskaber fra Kristiania til prins Christian
August.
I 1812 blev det bestemt, at garden skulde bestaa af en
anfører, en premier- og en sekondløitnant, 18 frivillige og 2
trompetblæsere. Uniformen blev forandret til lysegule trøier med blaa
klædeskraver og opslag, kantede med sølvtresser, hvide knapper,
tvende aabne eller civile epauletter, hvide veste, gule benklæder,
kasker, hvori en hvid fjær med blaa top, hvide sabler med kong
Fredrik VI’s navnetræk paa fæstet, hængende i et sort
belte-gehæng og med porte-épée af guld, indvirket med grøn silke,
sort blank patrontaske med en sølvløve foran paa bandoleret og
kongens navnetræk paa tasken.
Fra 1838 blev de menige medlemmers antal forøget til 24
og uniformen forandret derhen, at benklæderne blev blaa med
sølvrænder, om sabelgehænget fæstedes et blaat sølvindvirket
silkeskjærf med 2 sølvduske, kasken blev kantet med gult skind
om pullen og trukken med bjørneskind, og i stedet for den høie
fjær med blaa top fik officererne en hvid nedhængende strudsfjær.
Ved kgl. resolution af 16de mai 1854 blev uniformen endelig
forandret saaledes, at en husarpels af lyseblaat klæde fæstedes
udenpaa den gule trøie, der, ligesom pelsen, fik en besætning af
hvide snore og 3 knapperader. I stedet for kasken kom en
chakot, trukken med lyseblaat klæde, med kokarde og en
nedhængende dusk af hvidt hestehaar samt cordons, der, ligesom
snorbesætningen paa pels og trøie, for officererne var af sølv og
for de menige af uld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
