Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
kristiania by.
Piperviken og desuden strøget ved Bankpladsen og Grev Wedels
plads samt en veiforbindelse mellem Kongens gate og sjøen over
de forrige fæstningsgrave.
Borgervæbning. Kristiania borgervæbning er sandsynligvis
oprettet i 1628, da Kristian IV ved ordinans af 18de januar
stadfæstede statholder Jens Juells bestemmelser om Norges
staaende hær. Det blev da paalagt kjøbstæderne at holde 14
kompanier, hvoraf der paa Kristiania faldt 2. 2 borgerkompanier
optræder ialfald ved Fredrik Ill’s hyldning i Kristiania den 24de
august 1648.
Borgervæbningen var i brandtilfælde og under markederne
til nytte for byen, og den spillede en rolle som borgerligt militær
ved festlige anledninger.
I 1801 blev borgervæbningen i anledning af krigsfaren ordnet
som væbnet magt.
I det aar kom der en kgl. resolution om kjøbstædernes
borgerlige militær. Korpset skulde bestaa af 2 afdelinger. Den første
korpsafdeling havde at opretholde god skik og orden i staden og
skulde straks indøves i vaabenbrug; den anden afdeling skulde
begynde sine øvelser, naar fiendtlige uroligheder var at frygte
Armaturen bestod i geværer med bajonetter og bajonetgehæng samt
patrontaske med bandoler og for officerer og underofficerer sabel.
Kristiania borgervæbning i dens gjenfødte skikkelse dannede
3 kompanier under en af kongen udnævnt stadshauptmaud.
Kjøbmand Paul Thrane var korpsets første stadshauptmaud.
Den 4de juni 1801 mønstrede korpset for stiftamtmanden.
Efter reglement af 1820 skulde borgervæbningen bestaa af et korps,
Kristiania borgerlige infanterikorps, inddelt i 4 kompanier. Enhver
der havde borgerskab til byen og ikke henhørte under
sjovæb-ningen eller til brandkorpset, skulde gjøre tjeneste i korpset
indtil sit fyldte 50de aar.
Eftersom byen tog sig op og tiden for kjøbmænd og
haand-verkere blev mere og mere kostbar, begj’ndte den borgerlige
vernepligt at føles som en unødig byrde, og de mindre
bemidlede borgere fandt, at de penge, der ofredes til uniform, og tiden
til militære øvelser kunde være bedre anvendte.
Den gode orden, hvori politiet og brandvæsenet i de større
byer efterhaanden var kommet, gjorde den tjeneste, for hvilken
borgervæbningen paa fredsfod var bleven bestemt, mere og mere
overflødig, og de blev samtlige ophævede ved lov af 28de mai
1881. Den 17de juni 1881 blev Kristiania borgerlige
infanterikorps høitidelig opløst af stadshauptmanden, kjøbmand Richard
Andvord, paa korpsets gamle samlingsplads, Stortorvet.
Borgerkorpsets midler udgjorde i 1884 ca. 100 000 kr. Renterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
