Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
KRISTIANIA by.
Kristianias rigeste handelsmænd i tiden omkring 1700 var
hyppig indvandrede fra udlandet eller fra Danmark, men nogen
meget væsentlig del af befolkningen har udlændingerne neppe
udgjort. Mange navne paa embedsmænd og kjøbmænd i
Kristiania er fremmede, ofte danske og tyske; men de, som bærer
disse navne, er næsten alle nationaliserede, ialfald hvis familien
har været nogle generationer i Norge, men der er mange
fremmede navne i Kristianias borgerstand.
Af haandværkerne i Kristiania var i 1910 hele 15 pct. født i
udlandet.
Af den i Kristiania i 1910 tilstedeværende, indenfor
Kristiania fødte befolkning, tilsammen 124 233, var 51 974 mænd og
74 379 kvinder. Hertil kommer en del med ikke opgivet fødested.
For hver 100 mænd, som er indvandret til Kristiania i 1910,
var der hele 143 kvinder.
Legemshøiden hos befolkningen i Kristiania er mindre end
gjennemsnitlig i riget. Se tabel side 275.
Tjenestdygtigheden hos de i de senere har undersøgte
mandskaber har i 1912 og 1913 været noget mindre end
gjennemsnitlig i riget, men ikke meget mindre. Se tabel side 275.
Sproget. Nogen vel udviklet kristianiadialekt med meget
bestemte former kan der neppe siges at være, om der end er et
vulgærsprog, som ved forskjellige mærker og eiendommelige laan
kan kjendes fra andre byers og bygders maal.
Over halvdelen af Kristianias befolkning er indflyttede folk,
og saa har været tilfælde i en lang aarrække, hvilket har havt
sin indflydelse paa sproget.
Det, som kaldes rigsmaal, og hvis retskrivning man stræver
med at faa istand, skulde i det hele være det sprog, som tales
af dannede mennesker i Kristiania; men heller ikke dette sprog
er ganske ensartet, og rigsmaalet har udeladt enkelte pøbelformer,
som tildels har sneget sig ind ogsaa i pressen, som den plebeiiske
ammestueform barna, for skriftsprogets børnene, hvor rigsmaalet
har optaget den bergenske form barnene.
Kristianias vulgære bymaal er let kjendeligt fra det maal,
som kaldes dannet tale. Det er et gatesprog, som mest tales i
de gamle forstæder, og det er ikke anseet; det kaldes i byen
foragtelig for vikamaal efter den forrige forstad Piperviken, hvor
tilstanden i ældre tid var temmelig primitiv.
1 modsætning til Bergen, hvor folk ofte uforsagt taler sin
bys maal, ansees det i Kristiania for simpelt at tale vikamaal.
1 Bergen var der i tidligere tid ikke meget stor forskjel paa
det maal, som taltes af rige og fattige, og sproget blev derfor ikke
anseet for et simpelt kastesprog. Formerne er eller var til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
