Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
277
senere tid noksaa bestemte, og de fleste, ialfald af de ældre
bergensere, vil ikke have vanskeligt for at skrive paa Bergens
by maal.
Anderledes er det i Kristiania, hvor det viser sig, at de i byen
fødte og opvoksede mænd og kvinder af den dannede klasse som
regel ikke vil kunne afgjøre, om en paa Kristiania gatesprog
skrevet sprogprøve har de rette former eller ikke.
Om det vulgære sprog i Kristiania har dr. Amund B. Larsen
skrevet en bog, «Kristiania bymaal», 1907, hvilken er benyttet i
det følgende.
Bymaalet i Kristiania, som i andre norske byer, stammer
dels fra bygdemaalet i omegnen, dels fra det danske skriftsprog,
hvorhos man tidligere tildels efterlignede den danske udtale.
Derhos har vel talesproget været paavirket af sproget i andre byer.
Tonelaget vedblev dog at være det norske, og forsøgene paa
at anvende dansk udtale har neppe været almindelige.
Professor H. Steenbuch skrev i 1833, at der imod slutningen
af det 18de aarhundrede over hele Norge var ikke faa
embedsmænd og kjøbmænd, som lidet eller intet rettede sin tale efter
skriftsproget, men brugte saagodtsom alene almuesproget.
Dette var især tilfældet med ældre folk, mænd og kvinder,
der befattede sig mindst med skrivning og læsning.
Den danske udtale var ikke særdeles udpræget, selv i de
fornemmere norskfødte kredse ; man mente, at det skrevne sprog
var det rigtige, og at talesproget burde rette sig efter det.
Denne opfatning, at det danske skriftsprog, ikke den danske
udtale, var den rette, hindrede, at den danske udtale greb mere
om sig, end den gjorde. I visse tilfælde svarede den norske
udtale mere til bogstaveringen end den danske. Saaledes sagdes
i Norge lov, hvor de danske sagde lou, her sagdes gjøglere, de
danske sagde geilere. Man fulgte den danske udtale, saa langt
som den stemte med de skrevne former, men den norske, hvor
de danske former afveg fra skriftsprogets. Geologen Hausmann,
som reiste i Norge i 1806 og 1807, skriver, at dansk efter de
danskes egen dom taltes fuldkomnere i Kristiania end sædvanlig
i Danmark.
Helt ned i vor tid var i Norge den opfatning gjældende, at
den dannede tale i Norge skulde stemme med det danske
skriftsprog. Endnn i vor tid var der skoler, som ved undervisningen
i «modersmaalet», som det hed, brugte «Borgens veiledning
ved udarbeidelser i modersmaalet, 1850», der begynder saaledes:
«Sproget er rent, naar det er egte dansk, fri for alle udanske
ord og vendinger.»
Fra skriftsprogets dansk i norske familier og vel i kirke og
ved retterne stammer for en væsentlig del nutidens dagiigtale i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
