Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
281
Landsmaalet har draga, dreg, bvmaalet dra, drar, landsmaalet
har koma, kjem, bymaalet komma, kommer.
Som eksempel paa de sterke verbers bøiniug hidsættes :
gripe griper greip gripi
piper piper peip pipi
fyke fyker føik fyki
fryse fryser frøis frysi
binne binner bant binni
tigge tigger tagg tiggi
be ber ba bett
se ser saa sett
eta iter aal eti, iti
bæra bær bar bæri
stæla stæler stal stæli
slaa slaar slo slaatt
staa staar sto staatt
Verberne ligge og sitte har disse former:
ligge ligger laa liggi
sitta sitter satt sitti
I daglig tale bruges istedetfor Uggi og sitti satt og lakt, der
tilhører formerne lægge og sætte, men i det vulgære sprog er
disse verber ikke forvekslet ; det har formerne liggi og sitti.
Adskillige af de sterke verber har i gatesproget ogsaa svage
former, som hærte for bar. Væra har i participium baade væri
og vært.
Mange af de svagt bøiede verber har a baade i imperfektum
og i particip, og formen er her den samme som i infhiitv, saa
de bøies saaledes :
laga lagar laga laga
baka bakar baka baka
Formen paa a i infinitiv og imperfektum gjør indtryk af at
være bondesprog, hvilket sprog de, som taler gatesprog, nødig
vil bruge. Disse verber er ogsaa bøiet saaledes :
lage lager lagde lagd
bake baker bakte bakt
Som eksempler paa beininger af svage verber hidsættes:
kaste kaster kasta kasta
jæra jær jole jortt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
