Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
283
Ubestemt Bestemt.
Enkelttal hus huse
\ hus { husa
I huser | husene
Flertal
Enstavelses noitra, som efter sin lydform er rent vulgære,
som hol (hul), bliver i flertal uforandret hol.
Adjektivernes sterke deklination afviger ikke meget fra
skriftsproget. Komparativ og superlativ er i vulgærsproget i
mange tilfælde dannet af en stamme helt forskjellig fra positiv,
som:
gammal ellre elst
go hære best
liten mindre minst
mye mer mest
Istedenfor eire, elst bruges som før berørt meget almindelig
gamlere, gamlest. For bære, best ikke ganske sjelden goere, goest.
De personlige pronomener er :
Iste person. 2den person.
Betonet. Ubetonet. Betonet.
Enkelttal
( nominativ
( akkusativ
f nominativ
Flertal
jæi
mad
vi
jæ, je
mæ
genitiv
vor ses, v aar es
akkusativ vors
du
dæi
di
deres
dere
At bruge dere som subjekt som almindelig i daglig tale er
ikke Kristiania vulgærsprog. Det har di i nominativ og dere kun
i dativ og i akkusativ. Dog kan dere bruges som nominativ,
naar ordet ikke staar i sætning, f. eks. di æ domme, dere.
Pronomenerne i 3dje person deklineres saaledes
Hankjøn.
Betonet.
hann
{hans, hanses
hass, hasses hennes
Dativ, akkusativ hann henner
Nominativ
Genitiv
Hnnhjøn.
Særlig betonet. Betonet. Ubetonet.
henner hu a
Genitivformerne hass, hasses er maaske mindre brugt end
hans og hanses.
Det særlig betonede henner som nominativ har oprindelig
▼æret brugt ligesom dere, naar ordet ikke stod i en sætning, son>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
