Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
KRISTIANIA bY.
f. eks. hu æ domm, hemer; men i senere tid er det og brugt som
subjekt.
Hvad der ovenfor er sagt, gjælder vulgærsproget,
vika-maalet. Der er ingen sterk grændse mellem middelstandens og
det dannede sprog.
Da de gamle diftonger saagodtsom helt mangler i
skriftsproget, blev det tidlig et hovedmærke for den polerede tale, at
man undgik disse. Man sagde ikke længere hein, men ben.
Dog har det dannede talesprog i Norge i det hele bevaret
de «haarde» kousonanter, f. eks. gape, gryte, koke, hvor
skriftsproget har gabe, gryde, koge. Her har det norske talesprog
mod-staaet paavirkningen af skriftsproget.
I norsk har ordet gut lang ü, gut, men i dagligtale og i
vulgærsproget udtales ordet gutt, hvilket skyldes dansk
paavirkning.
I somme kredse i Kristiania blev r udtalt som en
strubelyd i lighed med udtalen i Bergen, men den almindelige udtale
af r er med tungespidsen.
Den store kånnon.
Jæi hadde laant baaten te’ kammakeren, aa saa laa jæi
utaføre Akers værste’ aa fiska smaavitting aa sutar for aa
fordrive tia. Allebest de’ var, saa kom de’ et stim ; de’ var en hel
del aaffersjerer aa andre sjénnisoldater, som kom anstiganes for
aa ta’ ilann’ den store kännonen, som atte den tyske damper’n
Bramen» hadde kommi draenes me’ da’n i forveien. De’ var
et staalt syn, kan di tru! Felttøimester’u, som jik i spissen,
aassaa dissa andre aaffersjer’ne; dom saa kloke aa fule ut.
Sjénnitraappene dom var ikke saa lure aa se tel, men frøkteli’
stærke var dom vist, for jæi la’ mærke tel, me’ aassen faarakt
dom saa ner paa den store kännonen, da dom kom ombor’’ paa
«Bræmen». «De’ ska’ bli’ morro aa se, aassen dom langer’n,»
tænker jæi, men jæi sa’ ingenting for ikke aa forstyrre dom.
Jæi laa ganske roli’ aa fiska, saa dom ska kke komma aa skjylle
paa mæi. Saa tok dom fat, aa de’ jik baade smaat aa væl,
saa jæi trudde dom aldri’ hadde blit fæli. Endeli’ saa var’e en.
som ropte tel mæi fra brygga: «Kanelius!» sa’ ’n, «kom hitt.
saa ska’ jæi si’ dæi no’,» sa’ ’n. De’ var en a’ sjauera paa
værste’. Jæi tok op snøre’ aa rodde ilann’ for aa høre va’ ’n
ville. «Naa faar’u lægge ut me linjeskjibe ditt, for gaar detta
væl, saa gaar alting væl,» sa’ ’n. «Aassen da, da?» spørte
jæi forundra. «Kan ’u tænke, atte saa’nne suseladder kann græie
di brasene da?» sa’ ’n. «Pas paa, der kommer’n,» sa’ jæi, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
